Jagtvej 213, 7. 1., 2100 København Ø

2100 jagtvej 213 7 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser

Beskrivelse

Lys panorama-lejlighed på 7. sal med udsigt, altan og fantastiske solforhold
Panorama-lejlighed på 87 m2. På Jagtvej 213 udbydes en indbydende 3-værelses lejlighed med en attraktiv placering på 7. sal. Højden sætter i høj grad scenen for boligen, hvor et generøst lysindfald og den imponerende udsigt over Københavns spir og tårne giver hjemmet en helt særlig atmosfære. Samtidig er lejligheden placeret, så solen kan følges gennem store dele af dagen lige fra det sydøstvendte køkkenvindue om morgenen til den sydvestvendte altan sent på dagen.Boligen blev gennemgående istandsat for ca. 2½ år siden, hvor gulvene blev slebet, og både vægge og træværk blev malet. Ligeledes blev køkkenet udskiftet inkl. alle hvidevarer. Køkkenet fremstår smagfuldt udført i en afdæmpet grøn nuance med gode arbejdsflader og fin skabsplads. Her er både opvaskemaskine og vaskemaskine integreret.Stuen har gode proportioner med plads til både en komfortabel sofaafdeling og en egentlig spiseplads. De store vinduespartier lukker dagslyset godt ind og lader samtidig udsigten blive en naturlig del af rummet.Lejligheden rummer desuden to regulære værelser med gode indretningsmuligheder og plads til både seng, garderobe og eventuelt mulighed for to separate arbejdspladser. Planløsningen fungerer derfor fint for både parret, den mindre familie eller jer, der ønsker et separat kontor eller gæsteværelse.Badeværelset er særdeles velholdt og har bevaret sine originale fliser, som blev omfuget med hvide fuger i 2023. Rummet har en god størrelse og er indrettet med badekar samt god plads omkring de øvrige funktioner.Den sydvestvendte altan, der har eget netstik til evt. terrassevarmer, er et af lejlighedens helt særlige opholdsrum. Den indeliggende placering gør den anvendelig i langt flere typer vejr, og der er reel plads til bord og stole. Her kan eftermiddags- og aftensolen nydes.Ejendommen har en rummelig elevator, der gør adgangen til 7. sal enkel og bekvem, samt et moderne fællesvaskeri. Til lejligheden hører et eget, kælderrum, og der er cykelparkering både på ejendommens grund og i cykelkælderen. Den fælles have byder på bord- og bænkesæt samt mulighed for at grille – et hyggeligt sted at nyde sommerdagene. Der er desuden mulighed for privat parkeringsplads på ejendommen.Beliggenheden er både central og bekvem. Fælledparken ligger ganske tæt på med grønne arealer til løbeturen, gåturen og den store og meget populære legeplads. Poul Henningsens Plads Metro nås på omkring 3 minutter og giver en hurtig forbindelse videre gennem København. Hertil kommer et godt udvalg af indkøb, caféer og restauranter i nærområdet.En velholdt bolig, hvor 7. sals højde, de gode solforhold og udsigten giver hverdagen en særlig kvalitet – suppleret af elevator, parkeringsmulighed og en indretning, der er lige til at flytte ind i.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jagtvej 213, 7. 1., 2100 København Ø6.995.000 kr.80.402 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.254 kr/mdrLejlighedEnergimærke: CStørrelse: 87 ㎡Grund: ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1972

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x