Beskrivelse
Moderne og indbydende bolig med to altaner på Aarhus Ø
Velkommen til en flot og moderne bolig på Aarhus Ø, hvor en god indretning, flotte materialer og hele to altaner går op i en højere enhed. Her får du en bolig, der både byder på en skøn rumfordeling, masser af lys og fine udendørsarealer med hver sin udsigt.Man træder ind i en fin entré med god plads til opbevaring af overtøj og sko. Herfra ledes man videre ind i boligens naturlige samlingspunkt – det smukke køkken-alrum. Rummet er indrettet med en god størrelse og form, der giver mulighed for at etablere spiseafdeling i den ene ende og en hyggelig sofastue i den anden. Det lyse Svanekøkken passer flot ind i rummet og byder på god bordplads samt gode opbevaringsmuligheder. Det tidløse køkken får samtidig selskab af de flotte gulve, som går igen i flere af boligens rum og skaber en fin sammenhæng.Fra køkken-alrummet er der adgang til hele to altaner, som hver især giver boligen noget særligt. Den ene vender ud mod den hyggelige gårdhave, mens den anden byder på kig til lystbådehavnen. Begge altaner har en god størrelse, så der er mulighed for at indrette dem med loungemøbler og skabe hyggelige uderum, hvor sommerdagene kan nydes.Boligens værelser ligger på hver sin side af køkken-alrummet, hvilket giver en rigtig god opdeling mellem boligens forskellige funktioner. Begge værelser er rummelige og lyse med store vinduer, der lukker et dejligt lysindfald ind, samt hyggeligt kig til Aarhus Ø. Værelserne er desuden opgraderet med indbyggede skabe, som gør det nemt at holde orden og giver ekstra god opbevaringsplads.Badeværelset er udført i et moderne udtryk og byder på separat bruseniche, vaskesøjle samt praktiske hylder omkring vaskesøjlen, der giver gode muligheder for opbevaring. Gulvvarme i hele boligen sikrer samtidig en behagelig komfort året rundt.Beliggenheden på Aarhus Ø er noget helt særligt. Her bor man i en moderne og levende bydel omgivet af vand, promenade, spændende arkitektur og et stærkt nærmiljø. Området er kendt for sin maritime stemning, sine gode rekreative muligheder og den korte afstand til både midtbyen, havnebadet, caféer, specialbutikker og indkøb. Aarhus Ø kombinerer byliv og nærhed til natur på en måde, som tiltaler mange, og her er det let at få hverdagen til at hænge godt sammen.Her får du kort sagt en yderst flot og indbydende bolig med en gennemtænkt indretning, smukke detaljer, to altaner og en attraktiv beliggenhed i det hyggelige og levende Aarhus Ø.


