Beskrivelse
Lejligheden Er I på udkig efter et hjem med moderne komfort, rene linjer, masser af lys og minimal vedligeholdelse? Så er denne lejlighed svaret på jeres boligdrømme, for den tjekker alle bokse. I kan flytte direkte ind i et lækkert hjem på 97 kvadratmeter, der folder sig ud med kvalitetsmaterialer og gode, store rum. Der er indbygget skabsplads i entréen og på det ene af to fine værelser, der begge fuldendes af franske altaner. Lejlighedens store vinduespartier orienterer sig mod tre verdenshjørner, så et naturligt lys pryder hjemmet – også det store opholdsrum, hvor køkkenet og stuen ligger ud i ét. Til slut kommer et pænt og rummeligt badeværelse, der er indrettet med bruseniche, væghængt toilet og vaskesøjle.EjendommenJeres nye lejlighed ligger i Sadolin Have, som er et flot byggeri tegnet af den prisvindende tegnestue Vilhelm Lauritzen Architects. Ejendommen er fra 2019, så komforten er i top, og der er bl.a. elevator mod 2. sal, hvor lejligheden ligger med fin afstand til gaden. Heroppe kan I også træde direkte ud til sol og sommer på jeres egen store altan, der udvider lejligheden med nogle skønne bonuskvadratmeter, når vejret er godt – og altanen har selskab af solen fra syd og vest. OmrådetSadolin Have står som et moderne bidrag i et hyggeligt kvarter, der ellers kendetegnes ved gamle københavnerejendomme, for jeres nye adresse placerer jer midt på Amagerbro. Her bor I på en rolig sidegade til Holmbladsgade, hvor I finder en vinbar rundt om det ene gadehjørne og en kaffebar om det andet. Derudover har I få skridt til fitness og indkøb, og I kan gå til både Amager Centret samt de to metrostop ved henholdsvis Amagerbro Station og Lergravsparken, og alt det tilsættes den korte vej til vandet, hvor Amager Strandpark møder jer.


