Beskrivelse
En helt unik boligPå Bakkevangen 6 får I en unik, fredfyldt adresse, hvor udsigten strækker sig over det kuperede marklandskab og ud over Kattegat. Huset fremstår indflytningsklart med en funktionel planløsning, lyst interiør og en stor, solrig have mod syd.Villaen er opført i 1971 og ligger ugeneret i de naturskønne omgivelser, hvor der er god plads til at sænke skuldrene. Det charmerende udtryk understreges af træfacader og hvide vinduesrammer, mens et nyere tag uden asbest tager æren for en del af ejendommens flotte stand. Inden døre fordeler 89 m2 sig over en overskuelig og velfungerende indretning. Store vinduespartier fylder stuen med naturligt lys og lader samtidig den flotte udsigt blive en del af hverdagen. Herfra er der udgang til terrassen, så inde- og udeliv nemt kan smelte sammen på solrige dage.Køkkenet er indrettet i en praktisk U-form med lyse fronter og flaskegrønne vægfliser, der giver rummet karakter. Dertil kommer to værelser, hvoraf det ene har en indbygget skabsvæg. Badeværelset er holdt i rolige nuancer med sandfarvede mosaikfliser, bruseniche og rainshower, mens bryggerset har separat indgang og plads til vaskefaciliteter.Netop udsigten får for alvor lov at folde sig ud i haven. Den store grund vender mod syd og rummer en fliseterrasse i læ, hvor morgenkaffen eller de lange sommeraftener kan nydes med Kattegat som bagtæppe, og den uforstyrrede stemning hjælpes på vej af den høje, varierede randbeplantning med både buske og træer til at indramme grunden.Beliggenheden forener roen ved det åbne landskab med nærheden til byliv og hverdagens gøremål. Ebeltoft ligger 12 kilometer herfra, og Aarhus nås på cirka 45 minutter i bil, så adressen fungerer fint både som fast base og som et tilbagetog fra byens tempo.Kontakt os for en fremvisning.DødsboSælger af ejendommen er et dødsbo, hvorfor ejendommen sælges med sædvanlig ansvarsfraskrivelse.


