Beskrivelse
Tilbagetrukket villa med smuk have og potentiale
På Skovmose Alle 27 i Hareskov får du en stemningsfuld villa til salg fra 1962 på 117 m², smukt omkranset af frodig beplantning på en 932 m² grund. Huset står meget originalt i gode, klassiske materialer, hvilket giver karakter og et indbydende udtryk – og rummer samtidig et naturligt udviklingspotentiale, hvis du ønsker at sætte dit eget præg. Ønskes mere plads er der rum og mulighed for at tilbygge huset enten ud af eller 1. sal helt op til 280 kvm. Her går hus og have i harmonisk samspil, og udsigten til den grønne have med den markante hængepil skaber en rolig atmosfære både inde og ude.Planløsningen er velovervejet med klar opdeling mellem opholdsrum og de mere private funktioner. Du får entré, gang, to gode værelser med mulighed for at etablere et tredje, bryggers med direkte udgang samt badeværelse med bruseniche og klassiske klinker og separat gæstetoilet.Køkkenet ligger centralt med adgang fra entréen og tæt forbindelse til stuen. Stuen er boligens hjerte med store vinduespartier mod haven og direkte adgang til udestuen, som forlænger opholdsarealet og skaber en glidende overgang mellem inde og ude.Du bor i grønne omgivelser med kort afstand til indkøb, Hareskov Skole, daginstitutioner, Hareskoven, S-tog og motorvej, så hverdagen og transporten til København og resten af Sjælland fungerer bekvemt.


