Beskrivelse
Det er særdeles gode kår for boliglivet, når I flytter midt ind på Frederiksberg og så i en stor fireværelses lejlighed i en ejendom, der i 1970 blev præmieret af Frederiksberg Kommune. Sagt med andre ord: Det er særdeles gode kår for boliglivet, når både bolig og beliggenhed er af øverste hylde.Den velholdte lejlighed på hele 93 m2 breder sig ud fra en åben entré i forbindelse med køkkenet, der fremtræder flot og indbydende med stilrene, lyse elementer samt spots i loftet og granitbordplade. Her er både opvaskemaskine og kombineret vaske- og tørremaskine. Mod vest breder den store stue sig med god plads til både sofa og spisebord. Lejligheden her desuden hele 3 soveværelser med flere indretningsmuligheder. Til sidst kommer det flotte flisebadeværelse med gulvvarme og separat brus. Såvel unge som ældre og såvel den byglade familie som jer med behov for hjemmekontor kunne se sig hjemme her.Fra stuen er der udgang mod vest til den store, møblerbare altan med kig over området og masser af mulighed for at nyde solen på tværs af alle årstider. Omkring jer tager ejendommen sig pænt og solidt ud i sin tidstypiske sene 60’er-udformning. Her får I aflåste opgange, elevator, gode parkeringsforhold på terræn samt parkeringskælder mod betaling. Dertil kommer kælderrum, vaskerier og grønne fællesarealer, mm. Med alle disse faciliteter i tankerne er det ikke underligt, at ejendommen blev præmieret i 1970 – et år efter den blev opført.Lejligheden ligger i centrum med gåafstand til alt, men den er alligevel tilbagetrukket, så I ikke generes af støj. Hverdagens stop venter lige rundt om hjørnet, og det samme gælder massevis af spisesteder og gode offentlige transportmuligheder – både metro, bus og S-tog. Biograf, teater og ikke mindst handelslivet på Falkoner Alle og på Gammel Kongevej giver bylivet karakter, mens der venter pusterum i rammerne af byens grønne parker, herunder Frederiksberg Have.


