Kildevældsgade 3, 1., 2100 København Ø

2100 kildevaeldsgade 3 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Renoveret og lækker toplanslejlighed i Svanemøllekvarteret

I det eftertragtede Svanemøllekvarter med de mange byggeforeningshuse udbydes nu en flot renoveret og på alle planer meget lækker bolig, der ligger på første og anden sal af ejendommen. Desuden er loftet på tredje sal udnyttet til et dejligt ekstra rum på godt 25 m2, der kommer oven i boligens 140 m2. Rummet er velegnet til læselokale, gamingzone eller legerum, ligesom man kunne forestille sig det som meditationscenter, atelier eller andre kreative aktiviteter. På første sal har I jeres fælles leverum, hvor køkken, alrum og stue ligger i åbent flow og med franske døre til hall og gæstetoilet. I har højt til loftet med 2,73 meter og masser af vinduer, som sikrer et godt lysindfald. Her er også høje paneler, stuk og rosetter plus flere andre fine og stemningsskabende detaljer. På anden sal ligger soveværelset, to børneværelser og et dejligt badeværelse med to håndvaske. Køkkenet er fra Svane ligesom skabene i hall og soveværelse. Udenpå er huset lige så flot og gennemført renoveret som indenfor. Taget er renoveret inden for de seneste ti år, og facaderenovering inklusive udskiftning af sålbænke fandt sted i 2015-2016. I behøver dermed ikke tage hænderne op af lommen, før I skal bære flyttekasser ind og møblere jeres nye bolig.Haven er sydvendt og med masser af sol det meste af dagen. Den er aflukket og fint opvokset med blandt andet en vinranke, der lader sine grene smyge sig op ad rækværk og stolper, så stemningen har en tone af det sydlandske over sig. Der er mulighed for at de mindste kan lege i trygge rammer, mens de voksne kan lege med eller holde øje fra terrassen. I deler haven med stuelejlighedens ejer. Der er også fuld kælder under ejendommen, hvor I har masser af velkommen opbevaringsplads til cykler og andre ting og sager.Beliggenheden byder på gå- og cykleafstand til alt fra daginstitutioner og skoler til indkøb, sportsfaciliteter og fitness, ligesom I kan gå til Svanemøllestranden og naturligvis også Svanemøllen Station, når I skal med tog til København mod centrum, nordpå eller til lufthavnen. Det er også her Svanemøllehallen med et kæmpestort udbud af sportsgrene befinder sig. Ellers har I B93s fodboldbaner og tennisanlæg inden for gåafstand i dette kvarter, der byder på alt, hvad hjertet kan begære af fritidsaktiviteter, spisesteder, butikker og caféliv. Det er også nemt og hurtigt at køre til Parken, når det er tid til en grøn picnic eller at se en hjemmekamp med byens hold. I kan cykle til alt i nærområdet, herunder metrostationen ved Poul Henningsens Plads, og også til andre bydele og centrum af København. Desuden ligger Hellerup med Strandvejens specialbutikker i bekvem afstand. Men ofte vil I blive i jeres nære kvarter, hvor børnene har mulighed for at finde kammerater på stikvejene i de mange byggeforeningshuse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kildevældsgade 3, 1., 2100 København Ø8.995.000 kr.60.654 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.283 kr/mdrVillalejlighedEnergimærke: EStørrelse: 134 ㎡Grund: 140 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1903

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x