Beskrivelse
ATTRAKTIV TOVÆRELSES LEJLIGHED I “HORISONTEN”
EGEN TERRASSE OG CARPORT: Nu kan I blive de heldige indehavere af denne lækre lejlighed, der med sin placering i “Horisonten” har en eftertragtet beliggenhed tæt på både byliv og natur. I bosætter jer her i et roligt kvarter, og den overdækkede terrasse bliver et hit i sommermånederne, hvor I kan nyde tilværelsen i det fri. OMRÅDE: I vil være i gåafstand til Limfjorden og kan begive jer videre til “Verdens Ende” ad stierne i Lindholm Fjordpark, mens Strandparken heller ikke er langt væk, når den står på afslapning i sommervarmen. Med blot et kvarter på cykel til Aalborg centrum er byen også inden for rækkevidde, og I kan passende tage turen via Kulturbroen, der blot er ca. 1 kilometer væk. Indkøb og offentlig transport findes ligeledes i gåafstand fra boligen; f.eks. tager det kun få minutter at gå til Lindholm Station, hvor de interregionale tog kan fragte jer videre rundt i landet. EJENDOM: “Horisonten” er med sin imponerende højde blevet et vartegn i Lindholm, og I kan her glæde jer til moderne faciliteter, såsom en gæstelejlighed der kan lejes, når I har besøg langvejs fra. Cyklen kan parkeres i et fælles, aflåst cykelskur, og denne bolig skiller sig ud fra andre lejligheder i stueplan ved at have egen carport med tilhørende redskabsrum.INDRETNING: Alt fremtræder helt indflytningsklart, og fra entréen er der fri passage til et samlet opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse med hinanden. Her bliver I mødt af en lys og let atmosfære, som nemt suppleres af sofahjørnet og en spiseafdeling – der er plads til det hele. Køkkenet er holdt i et stilrent design med indbyggede spots under de øverste skabe, og en dør åbner ind til et større depot med ekstra opbevaring. Badeværelset er lige så stilfuldt i sit udtryk som resten af boligen; det er opført med gulvvarme, mens I også finder en vaskemaskine i rummet. Den gode planløsning afrundes af et roligt soveværelse, der som stuen har direkte udgang til den overdækkede terrasse….