Beskrivelse
Udsigtsvilla med unik grund helt ned til vandet
I perioden 2020-2022 har denne villa gennemgået en forvandling, hvorfor det moderne hjem nu står helt skarpt med materialevalg fra øverste hylde. Udsigten til Roskilde Fjord udgør en af flere herlighedsværdier, og som noget helt særligt går jeres grund helt ned til vandet, hvor den er så bred, at I kan anvende arealet som terrasse. Beliggenheden i tredje række til fjorden gør badeture til en fast del af hverdagen, mens jeres lokalmiljø i Himmelev er klar med alt, hvad I ellers behøver. Således er der skole, pasningstilbud og indkøb i en radius af halvanden kilometer, og bussen stopper helt tæt ved boligen, ligesom i let kan cykle til Roskilde centrum. Huset er opført i 2008 med gulvvarme overalt samt flotte, sprossede vinduer og dørpartier, der lader dagslyset strømme ubesværet ind i boligen. Detaljer såsom newyorker-glasvægge og fingertappede snedkermøbler bidrager til en visuel oplevelse, der rum for rum imponerer, mens udsigten understreger, at der her er tale om et hjem, som ligger helt i toppen af skalaen. I stueplan er der indrettet med fire værelser, som alle har udgang til terrassen, og det ene har endda walk-through-closet og forbindelse til ét af stueetagens to badeværelser. Bryggerset fuldender soveafdelingen og videre ovenpå er der skabt et fantastisk opholdsrum. Her kan hjemmets kok fornøje sig i kvalitetskøkkenet med Quooker, amerikanerkøleskab og Miele-ovne. I endevæggen ved køkken-alrummet sørger et markant glasparti for at give udsigten til fjorden frit spil, og videre slutter stuen sig til det sublime opholdsmiljø, som har hele tre udgange til et lækkert, hævet terrassemiljø, hvorfra I også kan betragte vandet. Som sidste trumfkort kan nævnes husets tredje skønne badeværelse, som befinder sig på 1.salen.Udemiljøet er etableret med terrasser hele vejen rundt om huset, og følger I jeres grund helt ned til vandet, er der endnu en fantastisk solkrog, hvor I kan nyde morgenkaffe til lyden af bølgernes sagte skvulpen….