Beskrivelse
HALVT DOBBELTHUS MED EGEN HAVE OG CARPORT I ROSKILDE
KVARTERET:I kan glæde jer til en god beliggenhed i Roskilde tæt på hverdagens gøremål og grønne områder, hvilket giver jer det bedste fra to verdener. I får kort afstand til ROs Torv med lækre spisesteder og spændende butikker. På cykel er der ikke langt til centrum, mens Byparken, Folkeparken og den hyggelige havn sætter tempoet ned med afslapning og gåture i naturskønne omgivelser. Endelig får I nem adgang til Roskilde Station og motorvejen, hvorfra København kan nås på cirka en halv time.EJENDOMMEN: Det halve dobbelthus fra 1955 er placeret på en 394 kvm stor grund. Indenfor kan I glæde jer til 60 veludnyttede kvadratmeter, som får boligen til at virke mere rummelig. Oveni er der en god kælder med et fælles vaskerum og flere disponible rum med fine opbevaringsmuligheder.I bydes velkommen i entréen, hvorfra boligen udfolder sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads. Trumfkortet er den store stue, hvor I både kan placere en sofagruppe og indrette en hyggelig spiseplads. Den lyse udestue fremtræder let og indbydende med et skønt lysindfald fra de velplacerede vinduer. Her kan I tyvstarte med forårssolens stråler og forlænge sommeren langt ind i efteråret. Tilmed er der udgang til haven. Køkkenet byder på skabselementer i egetræ og god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Endelig er der et soveværelse og et badeværelse med bruser.Udenfor kan I se frem til egen dejlig have, som bliver det naturlige samlingspunkt i sommerhalvåret. Her er en skøn græsplæne med plads til afslapning og frokost under åben himmel. Som bonus er der egen carport.Kort og godt en overskuelig bolig nær hverdagens gøremål og grønne områder.BEMÆRK! Naboen er også til salg – mulighed for 2-familiers ejendom….