Beskrivelse
Stor, velholdt hesteejendom ved Rødekro
I Sønderjylland, omtrent fire kilometer nord for Aabenraa og godt 20 kilometer syd for Haderslev, ligger denne idylliske og ugenerede ejendom ved navn Bremmerholm. Stedet er udstyret med alle tænkelige former for faciliteter til hestehold i stor skala, hvilket også understøttes af jordtilliggendet på knap 6,5 hektar. Stuehuset er overordentligt rummeligt, og boligen såvel som de mange udbygninger er nydeligt velholdte.Et hestecenter af formatStedet fungerer i dag som hestecenter, og på ejendommen finder man alle de faciliteter, som man forventer af et sådant. Det drejer sig blandt andet om en stor stald, der i kombination med løsdriften ved foldene kan rumme i omegnen af 14 heste. Ved løsdriften ses også et høhus, og de i alt ti hestebokse er af mærket Fremtidens Staldinventar og inkluderer også folebokse og tvangsboks til brug af inseminering og scanning af hopper.Stalden kan tilgås direkte fra stuehuset, og fra stalden er der forbindelse til ridehuset. Et opvarmet sadelrum er her også, mens foldene udendøre ledsages af en ridebane i internationale mål, der kan anvendes om aftenen takket være fire høje lysmaster. Sammesteds ses også et lysthus, så man under komfortable forhold kan følge slagets gang.Stuehusets fortræffelighederUdefra fremstår stuehuset med hvidt murværk, sprossede vinduer og et klassisk, rødt tegltag. Huset er på ikke mindre end 370 kvadratmeter, der indenfor er udformet med tre stuer en suite som midtpunkt. I den ene er det fine egetræskøkken opstillet i åben forbindelse, og i den tilstødende stue ses en karakteristisk brændeovn.Stueetagen indeholder videre en entré, tre værelser, to badeværelser, et bryggers, to disponible rum, et viktualierum og et fyrrum. På førstesalen følger yderligere fire værelser, hvoraf særligt ét er meget rummeligt, og et badeværelse. Desuden er der et stort uudnyttet loftsrum. Stuehuset er løbende vedligeholdt, hvor man blandt andet har udskiftet syv vinduer på nordsiden i 2015, så der nu er træ/alu-vinduer fra Velfac.Grunden og omgivelserneStuehuset og størstedelen af udbygningerne er placeret på den sydvestlige del af grunden, og på gårdspladsen er der opført en garagebygning med tre porte. Et afsnit heraf er isoleret, og videre mod øst kommer derefter de anseelige folde. Længst borte ligger den tilhørende skov med ridestier. Beplantningen på grunden er velvalgt og bidrager flot til den idylliske atmosfære, der hersker på stedet.Adressen er Ribevej 30, og i Rødekro lidt syd herfor finder man alt, man har brug for. Det gælder eksempelvis skole, daginstitutioner, det nye topmoderne Aabenraa sygehus, flere dagligvarebutikker og offentlig transport i form af både busser og togforbindelser. Det skal desuden fremhæves, at motorvejsnettet er let tilgængeligt. Distancerne til henholdsvis Aabenraa, Vojens, Haderslev, Flensborg og Kolding er hurtigt tilbagelagt.Liebhaver…