Beskrivelse
Dejligt sommerhus med udsigt til Limfjorden
Velkommen til Livbjerggård Strand, et veletableret sommerhusområde, som er omgivet af skøn natur og som byder på en børnevenlig badestrand. Her ligger Altonavej 19 på en stor og dejlig grund, hvorfra der er et flot udsigt til vandet.
Sommerhuset er opført i 1970 og har med sine 55 m2 en god planløsning, der byder på køkken og stue i åben forbindelse. God plads til såvel spisebord som sofagruppe, ligesom her også er brændeovn, der giver rummet masser af varme og hygge. Badeværelse med brus, 2 værelser og mindre entre.
Grunden er på 1200 m2 og haven er udlagt i græs og er derfor både nem og overskuelig, så I kan bruge jeres ferie og fritid på at slappe af i disse dejlige omgivelser.
Fra sommerhuset er der kun få hundrede meter, til en skøn og børnevenlig badestrand. Foruden stranden er her god mulighed for vandreture i den omkringliggende natur. Herfra er der desuden kun ca. 5 km. til Handbjerg Marina – en dejlig lystbådehavn, hvor der også er en et dejligt spisested. Der er kun ca. 7 km. til Struer, hvor man kan gå en tur på lystbådehavnen, shopping i den hyggelige gågade eller benytte byens kulturelle tilbud.
Drømmer du om et dejligt sommerhus tæt på Limfjorden så ta’ med os på fremvisning og oplev dette dejlige sted. Tilmeld dig 1 til 1 fremvisning eller ring allerede i dag på 97851900, så aftalte vi en tid som passer dig. Vi viser frem alle ugens dage….