Beskrivelse
Velholdt ferielejlighed med havudsigt og minimum vedligehold!
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/6 – klik på billede –
Går du og drømmer om at kunne vågne op til havudsigt og bølgebrus? Så skal du læse videre her!
Denne fine og meget velholdte ferielejlighed kan nu blive hjemsted for mange af dine fremtidige ferieminder med familie og venner, hvor I har hele Juelsminde indenfor rækkevidde.
Sommerhusområdet ”Strandengen” er placeret med udsigt til Sandbjerg Vigs lange kyststrækning, hvor Palsgård slot kan skimtes i det fjerne. Når vejret tillader det, er Sandbjerg Vig fyldt med glade badegæster, sejlere, SUP-boardere og meget mere. Fra stuen og sommerhusets nordvestvendte terrasse kan du nyde dette skue dagen lang.
Ejendommen er opført i 2005 i kvalitetsmaterialer hele vejen rundt.
Sommerhusets 99 kvm fordeler sig på to plan. Stueplan er indrettet med entré hvor du har mulighed for at stille skoene til side og hænge sommerjakken. Straks som du træder ind i huset, vil du blive betaget af den maleriske udsigt, som spiller sig ud i stuen. Slå dobbeltdørene op og lad naturen komme helt ind. I stueplan finder du derudover husets ene toilet med vaskefaciliteter, spiseområde, sofaafdeling samt trappeopgang til værelsesafdeling på første sal.
Husets første sal indeholder et stort badeværelse med brus, tre fine værelser, hvoraf to har udgang til altan gennem stort glasparti, hvor solnedgangen og havudsigten kan betragtes til langt ud på aftenen.
Sommerhuset er opvarmet med varmepumpe og du finder gulvvarme i køkkenet og de to badeværelser.
Udover to terrasser og en altan byder sommerhuset også på et mindre skur til diverse opbevaring.
Området omkring sommerhuset og den ydre beklædning, tag, døre, vinduer mm. bliver passet af ejerforeningen, hvilket betyder at alt beplantning udenfor huset bliver vedligeholdt for dig. Du kan derfor blot pakke bilen og nyde ferien med familien. Strandengen 71 er beliggende i den gamle charmerende havneby Juelsminde, som byder på et maritimt og naturskønt miljø, som mange turister besøger hvert år. Byen oser af liv, hvor lokale foreninger, arrangementer og initiativer hvert år tiltrækker folk fra nær og fjern, der deltager i bl.a. Juelsminde Havnefest, Juelsminde Naturlegepark, Juelsminde Golfklub og mange andre.
Vi glæder os til at vise jer denne charmerende feriebolig!
*****Hvad kan jeg tjene ved udlejning af sommerhuset?*****
Hvis I ønsker at udleje sommerhuset eller få et indblik i hvad sommerhuset kan indbringe ved udlejning så har EDC-Ejendomscentret et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Odder-Juelsminde.
Tøv heller ikke med at kontakte Feriepartner Odder-Juelsminde direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00….