Beskrivelse
På Viborgvej 66 ligger en gennemrenoveret, indflytningsklar murermestervilla, der tilbyder et knap 200 etagemeters råderum beliggende i det eftertragtede Jyllandskvarter med kig til Øresund. Lyder det som sød musik i jeres ører, så synes vi bestemt, at I skal tage med på en fremvisning.Udefra kan I nyde synet af en klassisk murermestervilla fra 1946, og her går det selvsikre ydre bestemt igen indenfor på de tre etager. I løbet af de seneste 7 år er der blevet foretaget renovering på villaen bl.a. i form af nyt tag, nye vinduer, nyt køkken og bad samt nye fuger på hele huset – dette er en kæmpe fordel for jer, da I kan se bort fra en sådan udgift.Lad boligdrømmene udfolde sig i stueplan, hvor hoveddøren slås op for den rummelige entré, og herfra tilgås to gode værelser. På den modsatte side ligger det lyse og indbydende badeværelse med separat bruseniche med vandfaldsbruser, mens I videre herfra tilgår det opdaterede køkken i lysegrå nuancer. For enden af entréen tilgås den enorme stue med udsigt, og i åben forbindelse af stuen nås den fortryllende udestue, der er beklædt i glas med kig mod haven.Førstesalen tager jer med til lyse kvadratmeter, hvor der tilbydes et stort skab for enden af reposen. Hertil får I glæde af to værelser med gode vinduespartier, der tilbyder et skønt lysindfald. Udsigten kommer virkelig til sin fulde ret på førstesalen, da I her kan synet over det glinsende hav i Øresund. Den funktionelle kælder består af flere disponible rum, hvoraf det ene er indrettet med hjemmebiograf, og dertil fås et badeværelse med vaske- og tørrefaciliteter.Vender I blikket mod omgivelserne, bosætter I jer i Jyllandskvarteret på en rolig vej med godt naboskab. Villaen ligger 500 meter fra Øresund, mens Smørhullet ligger få hundrede meter fra hjemmet. Udover at være tæt på centrum, er der både busstoppested, skole, daginstitution, strand og indkøb i gå- og cykelafstand, hvilket ligeledes gør sig gældende for fritidstilbud, såsom svømmehal og multipark….