Beskrivelse
I en lille lukket oase ligger dette fine enderækkehus fra 1981 og venter blot på jer! Boligen, der spreder sig på 118 kvadratmeter og to etager, er indbydende og i god stand, mens de fire værelser giver god plads til, at børnefamilien kan rykke ind her og skabe sig en dejlig hverdag i herlige Helsingør.Det åbne køkken og stue lægger op til hyggelige stunder, og rammerne er i den grad indbydende med nye plankegulve fra 2021 og et naturligt lysindfald, samtidig med at I kan åbne til terrassen på de milde dage og få frisk luft inden døre. Køkkenet fremstår tidløst og stilrent med hvide, grebsfrie opbevaringselementer og alt i hårde hvidevarer.På badeværelset er der opdateret med et pænt møbel og vask, og de sandfarvede vægfliser giver rummet et varmt og attraktivt udtryk. Den rummelige bruseniche lægger op til spalignende øjeblikke med brusehovedet, der har flere indstillinger. Bryggerset fremstår funktionelt, og bevæger I jer op ad kvartsvingstrappen, ligger boligens fire værelser, der alle er pæne og velholdte med store ovenlysvinduer og gode indretningsmuligheder.Udendørs finder I masser af solrige spots både i for- og baghaven alt efter tidspunktet på dagen, og på baghavens terrasse er der gode muligheder for at samle alle jeres nærmeste. Her får I også glæden af et vildmarksbad, hvor I kan få et forfriskende dyp hele året rundt! Den lille have er nem at overskue, og afslutningsvis er der både et skur til opbevaring og en carport.I kommer til at være placeret i et skønt og roligt område, hvor der er fokus på trygge omgivelser for alle. Der er fælles legeplads og grønne arealer til hyggelige arrangementer, som grundejerforeningen gerne står for! Her er der altså gode muligheder for at engagere jer i et lokalområde, hvor der er masser af børneliv og grønne fællesarealer. Beliggenheden i Helsingør giver jer selvfølgelig alle bekvemmeligheder med kort til indkøb, skole, gymnasium og daginstitutioner, samt et væld af grønne omgivelser bl.a. ved Kronborg Slot….