Beskrivelse
Leder du efter et nedlagt landbrug, beliggende i naturskønne omgivelser? Har du brug for ekstra jordtilliggende er der mulighed for dette mod merpris. Her får du en dejlig landejendom med mulighed for at erhverve jord direkte ved ejendommen. Derved vil der være mulighed for et lille hobbylandbrug eller hestehold.Ejendommen trænger til en gennemgribende renovering. Her er derfor mulighed for at sætte sit eget præg. Ejendommen er beliggende ca. 4 km til Gråsten, hvor der findes børnehave, skole, fritidsaktiviteter, gode indkøbsmuligheder og meget mere. Ligeledes er der kun 5 minutter til Sønderborg motorvejen så både Sønderborg og den dansk/tyske grænse indenfor kort rækkevidde. Stuehuset indeholder 158 kvadratmeter. Der er i dag ingen fungerende varmekilde i huset. Herudover ladebygning i forlængelse med stuehuset på 171 kvadratmeter. I forlængelse af ladebygningen er der tilbygget 72 kvadratmeter garage. På ejendommen er der endvidere 4 ældre landbrugsbygninger på i alt 169 kvadratmeter. Ejendommen skal forventes købt kontant – tal med din bank herom forinden fremvisning….