Beskrivelse
Lækker lys villa med god beliggenhed i Bording
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/7 – klik på billede –
Moderne villa på 166 m² + 23 m² udnyttet 1. sal. 1. salen er ikke boligareal men er indrettet til hjemmekontor. Til huset er der 20 m² garage og 10 m² udhus. Der er gulvvarme i hele huset, og sælger har jævnligt algebehandlet taget samt flisebelægningen rundt om huset. Huset har en god placering og er beliggende på en 888 m² stor grund med sydvendt have. Terrassen ligger mod syd, så der er sol næsten hele dagen. Der er Danvex ventilations anlæg i hele huset.
Indretning: Rummelig entré i åben forbindelse til godt bryggers med god skabsplads. Køkken-alrum med lyst inventar. I alrummet er der plads til spisebord og udgang til terrassen. Her finder du også trappen til 1.salen. Stue og køkken er adskilt med en gipsvæg, som nemt kan fjernes, hvis det ønskes. Rummelig stue med god plads til sofa-arrangement. Soveværelse med skabe og direkte adgang til stort badeværelse med brus og hvidt inventar. 3 fine værelser med skabe. Badeværelse med brus og hvidt inventar. 1. salen på 23 m² er pt. indrettet til hjemmekontor, men her det kun fantasien, der sætter grænser.
EDC byder velkommen til en villa i rigtig god stand og med gode spændende detaljer….