Beskrivelse
TOTAL ISTANDSAT TOVÆRELSES EJERLEJLIGHED I BALLERUP
Nu kan du overtage nøglerne til denne moderniserede ejerlejlighed på 60 m², der passer perfekt til den enlige eller til et par, og her får du ovenikøbet en central beliggenhed i Ballerup.Du træder ind i en lys entré, der leder dig videre til alle rum i lejligheden. Stuen har hvide vægge, lyst gulv og er rummelig, så der let kan indrettes en spiseplads samt sofaområde. Det stilrene køkken har spotlys i loftet samt hvide skabe, der står i en flot kontrast til den mørke bordplade, og derudover er der et stort vindue, der sørger for, at du får et dejligt lyst køkken. Lejlighedens stilrene design fortsætter på det smukke badeværelse, der har en fin, unik håndvask samt et flot gråt gulv, og her har du også en vaskemaskine. Dit kommende soveværelse har flotte hvide vægge og lofter og har mulighed for opbevaring samt god plads til en stor seng. Lejlighed er desuden total istandsat med nye vægge, lofter og elinstallationer.Selve ejendommen er opført i 1939 og er udført i mursten af brune nuancer. Som et plus ved lejligheden kan du træde ud på din hyggelige altan fra stuen, hvor du kan nyde den dejlige eftermiddag- og aftensol.I dette område får du det bedste fra begge verdener, for Ballerup byder nemlig på grønne områder, skoler, restauranter, caféer og forskellige dagligvarebutikker, der ligger i gåafstand. Et stenkast fra ejendommen finder du Ballerup Centret, hvor der er adgang til en S-togsstation med mulighed for at komme ind mod København med offentlig transport. Samtidig er der knap en kilometer til motorvejen, så her er der rig mulighed for at pendle.Velkommen til – vi byder dig gerne indenfor til en fremvisning af lejligheden!…