Beskrivelse
Hyggelig villa perfekt til børnefamilien i Ejby
På Bigårdsvej 51 i Ejby, tæt på Ejby Havn, Ejby Ådal og sejlklub ligger denne dejlige 1½ plans villa på 196 m2 med en garage/værksted på 40 m2 på en flot grund på 930 m2. Stueplanet byder på stor entré, et værelse, badeværelse og nydeligt køkken i åben forbindelse til stuen, samt bryggers med direkte udgang til værksted. På førstesalen er der 3 værelser og et stort badeværelse med spa. Fra østvendt soveværelse er der udgang til en stor tagterrasse på 40 m2, og fra vestvendt værelse er der udgang til en dejlig terrasse med udsigt til fjorden. Haven indeholder flere terrasser og hyggekroge. Det store opholdsmiljø med køkken og stue i forening får et fantastisk lysindfald fra syd og vest, og køkkenet er udført med hvide fronter og har desuden en barplads. Stuen er med brændeovn og har 2 terrassedøre begge med udgang til haven. Værelset har en god størrelse og 2 garderobeskabe. Badeværelset er lyst og indbydende og med stor bruseniche. Stort bryggers, hvor der er plads til vaskefaciliteter og direkte udgang til det isolerede værksted. På førstesalen møder I først det mindste værelse som også er et gennemgangsværelse. Det østvendte soveværelse med indbyggede skabe og udgang til den store terrasse. Stort vestvendt værelse med udgang til overdækket terrasse. Værelse er forberedt til opdeling til to værelser, hvis dette ønskes. Førstesal afrundes af det lækre badeværelse med spa og afskærmet bruseniche. Haven er velholdt med græsplæne, bede, udekøkken, drivhus og højbede samt en flot pavillon. Villaen ligger på en lukket vej nær grønt område med legeplads og boldbane, tæt på skole, institutioner og indkøbsmuligheder……