Beskrivelse
Hyggelig og indbydende 3V’er i Kastrup
I gåafstand fra Kastrup Station ligger denne ejendom fra 1950 med tegltag, hvor I på anden sal finder en skøn, treværelses lejlighed. Foruden et yderst pænt køkken får I også en stue, to værelser og et badeværelse, og så kan hjemmet desuden bryste sig ved en sydvestvendt altan. Derudover får I adgang til et privat kælderrum til opbevaring samt et fælles vaskeri. Med en adresse som denne er I hverken langt fra det ene eller det andet. De daglige indkøb klarer I til fods, ligesom I kan gå til stranden, Kastrup Station og pasningstilbud, hvis I har brug for det. I kan cykle til Kastrup Lufthavn og Kastrup Fort, som skaber rammerne om mange fine gåture. I træder indenfor i entréen, hvor I på venstre hånd har badeværelset med gulvvarme, som indeholder en stor, separat bruseniche med et praktisk vindue til udluftning. Videre finder I et flot IKEA-køkken fra 2021, der har direkte adgang til stuen, hvilket giver jer en dejlig og luftig fornemmelse. Her indretter I jer nemt med en spiseplads og et blødt møblement til afslappende stunder. Lejligheden afrundes af to værelser i samme størrelse, som giver jer fine indretningsmuligheder. Hjemmets trumfkort er den solrige altan, som vil blive et yndet opholdsrum i de lune måneder. Her er rigeligt med plads til havemøblerne og bemærk desuden den herlige udsigt til den fælles have, som I let tilgår. Hernede åbenbarer sig en vældig plæne, som inviterer til picnic under åben himmel, og I finder jer nemt til rette ved et af bordbænkesættene eller ved den gode legeplads.Har du en bolig der skal sælges? Så ring straks til PAULUN på telefon 32591407 eller mail hertil: amager@paulun.dk Like din lokale PAULUN på www.facebook.com/paulunamager og se vores nye boliger og projekter før alle andre……