Beskrivelse
Ro, natur og Vesterhavet som nabo!
Ro, natur og Vesterhavet som nabo!
Med en beliggenhed i 1. række fra de vestjyske klitter, og på en kuperet og højtliggende naturgrund, finder du dette velholdte og velindrettede sommerhus, der oser af ferie og afslapning.
Huset, der fremstår pænt og velholdt, er opført i 2001 i træ med betontagsten, og er beliggende i klitfredet område, hvilket gør, at man ikke har mulighed for tilbygning – men der må heller ikke bygges nye sommerhuse i området, så du vil altid have den smukkeste udsigt over hedeareal.
Velkommen indenfor:
God entré med garderobeplads, flot og lyst køkken med skuffer og alt i hårde hvidevarer, 3 gode værelser, flot og nyere badeværelse fra 2020 med gulvvarme og bruseniche og endelig den super dejlige stue med et flot view til klitter og hedeareal. Stuen har naturligvis brændeovn og installeret varmepumpe, og der er udgang til sydvestvendt terrasse, hvor man kan nyde solen og naturen helt tæt på.
Skulle man få lyst til en dukkert ved Vesterhavet er standen kun 50 meter væk, og med kun 1,5 km til Hvide Sande, er her alle muligheder for at nyde en is, frokost eller måske en kold øl, inden turen går til afslapning i sommerhuset igen.
Et helt perfekt sommerhus til familieferier og udlejning – med masser af charme og hygge!
Udlejes via Esmark….