Beskrivelse
Flot og kuperet naturgrund i Bjerregård. Tært på indkøb og Vesterhav. God udlejning
Fritidshus beliggende på en randbeplantet, let kuperet og lyngklædt naturgrund i Bjerregård. Rundt om huset er der indrettet hyggelige og private terrassepladser, hvor man kan sidde helt for sig selv – og hvor den ene er overdækket med god læ fra vestenvinden.
Der er ikke langt hen til områdets købmand, og det tager ca. 20 minutter at gå ned til Vesterhavet og den brede sandstrand. Der går cykelsti igennem de flotte naturområder helt til Nr. Nebel og Hvide Sande.
Huset er også populært blandt områdets mange feriegæster, og er tilmeldt udlejning hos Novasol. I 2021 indbragte det kr. 61.000 til ejer, og i 2022 er det pr. juni udlejet for kr. 58.000.
Flisebelagt entre med garderobeplads. Her er i alt 3 soveværelser. 2 værelser med dobbeltsenge og et værelse med 4 køjer. Der er skabe i alle værelserne. Flisebelagt badeværelse med vask i skabsarrangement og bruseniche. Her er naturligvis også sauna. Depotrum med vaskemaskine og tørretumbler.
Velindrettet og pæn køkkenafdeling med god bord- og skabsplads. Spiseafdeling, som er i åben forbindelse med den hyggelige tv-afdeling. I stuen er der brændeovn, ligesom der er udgang til terrassen
Et rigtig fint hus, tæt på vores flotte Vesterhavs-natur – med gode muligheder for at få en god udlejning kombineret med eget brug.
Kontakt os for en fremvisning….