Beskrivelse
EJENDOMSBESKRIVELSERigtig mange sommerhuskøbere har gennem de seneste år rettet deres fokus mod Holmsland Klit og området omkring Haurvig, der ligger lige syd for Hvide Sande. Gennem de seneste år er der kommet en øget bevågenhed på områdets fjordside, der byder på en ganske unik natur. Her er grundene store og flotte, der er et smukt kuperet klitterræn, der er store åbne vidder og et flot panoramakig mod syd og vest. Der er endvidere den lille og meget hyggelige Vinterleje Havn (se billeder!), hvor flere af områdets beboere har en lille sejlbåd liggende. Herfra kan man sejle ud på Ringkøbing Fjord. Områdets helt store trækplaster er naturligvis Vesterhavet, der uanset årtid er uforligneligt. Området omkring Vinterlejevej ligger med relativ kort afstand til Hvide Sande.Dette sommerhus er opført i 1966, og huset er i 1974 forlænget med yderligere et par værelser. Huset er renoveret i 1995/96 med nyt køkken og badeværelse med sauna. Huset er skalmuret og med tag af eternit. Huset har masser af muligheder for at sidde udenfor i både læ og tørvejr. Der er en overdækket vestterrasse, som hænger godt sammen med terrassen mod syd. Der er er endvidere terrasse mod øst ud for køkkenet.INDEHOLDEREn entré i den nyeste afdeling. Herfra er der via en fordelingsgang adgang til i alt tre værelser samt et badeværelse med sauna. Husets køkken ligger i åben forbindelse til opholdsstuen, hvor der er såvel en spiseafdeling som en opholdsafdeling med sofagruppe. Huset indeholder såvel brændeovn som varmepumpe.UDLEJNINGHuset har aldrig været anvendt til udlejning, og det bærer i alle henseender præg af at være et privat sommerhus, hvorfor opmærksomheden for god ordens skyld også henledes på, at sælger medtager nogle personlige ting (liste forefindes – forhør venligst nærmere!)…