Beskrivelse
Pænt og vedligeholdt sommerhus på ugeneret grund.
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/8 – klik på billede –
Søger du et dejligt sommerhus på en ugeneret grund med rigtige gode terrasse- og læforhold, så skal du helt klart se nærmere på dette sommerhus.
Sommerhuset er beliggende på en rigtig dejlig, delvist kuperet grund med god bevoksning, som er medvirkende til, at man kan bevæge sig ugeneret rundt på grunden. Nuværende ejer har etableret fliser hele vejen rundt omkring huset og lavet to store terrasser! Den ene terrasse er beliggende ud mod øst, hvor man kan nyde morgenkaffen en dejlig sommerdag, og den anden terrasse er vendt mod syd og vest, og med udgang fra stuen/køkken. På denne terrasse er der sol stort set selv hele dagen og man vil her kunne grille og nyde aftensmaden.
Nuværende ejer har i deres ejertid skiftet taget samt yderbeklædningen til lærk, og har senest malet huset i 2020, så huset fremstår rigtig pænt og vedligeholdt udvendigt.
Fra sommerhuset er der ca. 1.2 km til det brusende Vesterhav, hvor man kan nyde solnedgangen, gå ture eller bade om sommeren. Ligeledes er der kun 450m til Ringkøbing Fjord, hvor man kan hygge, fange krabber og tage på en SUP tur, og så er der kun 400 m til nærmeste købmand.
Til huset er der flere gode opbevaringsmuligheder med brændeskure samt et isoleret redskabsrum. Derudover har man forvandlet et tidligere gyngestativ til et hyggeligt lille lejehus/shelter, hvor børnene kan lege og hygge sig ved sommerhuset.
Velkommen indenfor:
Vi træder ind i en god entré/fordelingsgang, hvor der er plads til overtøj og sko. Via fordelingsgangen er der adgang til husets to værelser, hvoraf det ene værelse er med to enkelt senge, og det store soveværelse er med dobbeltsenge samt kommode til opbevaring. Via fordelingsgangen finder vi også huset badeværelse med bruseniche, vaskemaskine, håndklædetørre og gulvvarme. Badeværelset er renoveret og fremstår rigtig pænt, lyst og moderne. Køkkenet, alrum og stuen ligger delvist forskudt, men i åben forbindelse til hinanden, og er helt klart husets hjerte! Køkkenet er et nyt Vordingborg køkken fra 2021 med helt utrolig meget skab-og bordplads. Køkkenet er i nogle virkelig lækre materialer og farvevalg, som passer rigtig godt til sommerhuset.
I forbindelse med køkkenet er der rigtig god spiseplads ved det store vindue, så man kan sidde og nyde naturen lige udenfor, når man spiser morgen-, middags- eller aftensmad. Da man isætter køkkenet, får huset også nye og pæne laminatgulve i denne afdeling. Fra køkkenet har man direkte adgang til den store flisebelagte terrasse. Stuen er en dejlig vinkelstue med gulvtæppe og stor og familievenlig sofa, hvor man rigtig kan hygge, se fjernsyn eller spille spil.
Der er opsat en ny varmepumpe i 2021 med mulighed for regulering af varmen i sommerhuset via en app. Som supplerende varme har ejerne installeret en dejlig pilleovn, som står centralt mellem køkken og stuen.
Et rigtig dejlig og vedligeholdt sommerhus, som emmer af hygge og gode stunder.
Sommerhuset er ikke tilmeldt udlejning….