Beskrivelse
Flot rødstensvilla, med mange muligheder.
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
Den traditionelle rødstensvilla på Tinghøjvej 10 er oprindelig opført i 1958 og rummer i alt 223 m², som fordeler sig på husets tre plan.
Sælger har ejet, og beboet, ejendommen i over 40 år, og har løbende sørget for at vedligeholde og opdatere huset både inde og ude – så huset fremstår rigtig pænt og velholdt.
Boligarealet er på 128 m² og fordeler sig i stueplan på entre, pænt lyst JKE-køkken med rigtig god spiseplads til hverdagens måltider, godt soveværelse, funktionelt badeværelse med brus og en dejlig stor stue som er opdelt af trappen til 1. sal.
I den ene halvdel af stuen er der en god lys spiseafdeling, og i den anden halvdel er der en dejlig hyggelig dagligstue med direkte udgang til den sydvendte træterrasse.
Rummene er generelt lyse og venlige, hvilket i særlig grad er fremherskende i de sydvendte stuer hvor lyset strømmer ind fra de øst og sydvendte vinduespartier.
Det resterende boligareal har vi på første sal, hvor der er to gode værelser samt et stort uudnyttet loftrum som giver huset ekstra muligheder.
I kælderen er der 95 m², som indeholder vaskerum, 3 gode disponible rum, samt et stort funktionelt værksted/multirum.
Endelig er der en god garage til bil eller hobbybrug.
Grunden er på 651 m² og anlagt med indkørsel, lille hyggelig forhave og en dejlig ugenert baghave med græs, buske og træer.
Et godt og velholdt hus centralt beliggende i Vammen.
Vammen er en hyggelig og velfungerende oplands by 15 km. nordøst for Viborg. I Vammen findes både skole, børnehave samt indkøbsmuligheder.
Har du behov for yderligere oplysninger, eller ønsker at aftale en personlig fremvisning af ejendommen, skal du blot kontakte EDC Svend Døssing på 86625255 – vi er klar !…