Beskrivelse
Stråtækt villa med parklignende have nær skov og strand
Kom med ud i naturen, og oplev denne charmerende, stråtækte villa og dens mindst lige så pragtfulde have. Villaen ligger tæt på Vrøgum Plantage, Ballonparken og Børsmose Strand, og det tager blot 10-12 minutter at cykle til Blåvandshuk Skole i Oksbøl. Der er tale om en gedigen rødstensejendom fra 1978 med stråtag og charmerende, småsprossede vinduer. Ejendommen har nyt, energibesparende pillefyr og supplerende solceller, der holder forbruget lavt, og der er gulvvarme i en stor del af stueplan. Huset er opdateret over de seneste fem år, hvor stråtaget blandt andet er skiftet, og der er blevet lavet udhæng og inddækninger i kobber. Indenfor er der lagt nye gulve, monteret nyt køkken og renoveret badeværelser. Boligens opholdsrum består en vinkelstue, en udestue samt et rummeligt og pænt spisekøkken, og da de forskellige rum adskilles affranske døre, kan lyset frit passere gennem rummene. Herudover byder boligen på et bryggers og et master bedroom med privat badeværelse samt en førstesal med tre soveværelser og et badeværelse. Boligen er gennemført lys, og loftets sortmalede bjælker matcher perfekt de landlige omgivelser. Fra køkkenet og udestuen har du direkte adgang til den imponerende have, hvor bøg, kastanje og eg skaber dansende skyggemønstre på græsplænen. De høje træer, havens hyggelige lille dam skaber et parklignende udtryk, der forstærkes af havelanternerne, der lyser op langs flisegangen om aftenen. I haven er der også en fantastisk hyggelig pavillon med brændeovn, hvor der nemt kan sidde fem mand til bords ved sommerens grillmiddage.Afslutningsvis hører der også et opvarmet og isoleret værksted og fyrrum samt et redskabsrum med til ejendommen. Frisk luft, gåture i skoven og dukkerter i Vesterhavet tiltaler nok de fleste, og hverdagen glider samtidig nemt med den korte afstand til både skoler og indkøb i Oksbøl. Selve Vrøgum er en superhyggelig lille by med et godt sammenhold, der centreres omkring Ballonparken og det nyetablerede kulturhus i den gamle skole. Kom selv ud og oplev den charmerende villa, den flotte have og skønne omgivelser – Velkommen til Frølunden 2….