Beskrivelse
Udsigtsvilla beliggende i Bredballe med strandret
VELKOMMEN
Flot, arkitekttegnet villa med udsigt over fjorden i det attraktive Bredballe, området er kendt for sin helt fantastiske natur med skov og strand -i et smukt kuperet terræn.
På en lille lukket vej bag den 3. tunnel, med udsigt over fjorden i Bredballe toner denne perle af en villa fra 1971 frem. Arkitekt Birger Møller har tegnet denne bolig med inspiration fra Schweiziske chalets med originale terrakotta sten nederst og hvid pudsede vægge øverst.
Ejendommen er i to etager og byder på hele 4 værelser og to badeværelser samt meget store stuer og spisestue, alle med synlige bjælker. Fra alle værelser er der udgang til balkon. Spisestuen har fransk altan mens stuen her udgang til terrasse. Køkkenet ligger svalt på nordsiden af huset og med udgang til terrassen bag huset hvor der er sol, men læ skulle det blæse køligt fra vandet.
Nederste etage, ligeledes med udgang til haven, byder på en stor hall/stue, en rummelig garderobe, teknik rum, entré/bagingang, gæstetoilet, wellness afdeling med sauna og brus samt et køligt vinrum. Til ejendommen hører både værksted/hobby rum samt garage.
Ejendommen er beliggende ideelt for især børnefamilien på et lukket vænge, nær områdets 3 skoler, daginstitution, Bredballe centret, samt special butikker slagter, vinhandel, delikatesser og ikke at forglemme nem adgang til Tirsbæk Strand, Albuen samt de fantastiske grønne omgivelser og skovområder ved Tirsbæk Slot. Det tager under 10 minutters i bil at komme til Vejle Centrum med det fantastiske handelsmiljø, cafeer og Vejle musikteater. Så du har alt indenfor ganske kort rækkevidde.
Med kig til vandet og skoven i baggrunden kan I nemt følge årstiderne herfra, og med tanke for den kræsende familie, er der ingen tvivl om, at den direkte adgang til husets underetage giver nogle fine muligheder for egen teenageafdeling med eget bad.
LEVERUMMENE
Man samles naturligt i spisestuen med den flotte udsigt, og efter middag i den store stue med brændeovn og udgang til terrassen hvorfra man kan sidde i sin liggestol og se skibene sejle forbi på fjorden, hvis man da ikke varmer sig foran brændeovnen om vinteren.
VÆRELSERNE
Der er et større forældresoveværelse og et stort badeværelse med både bidet, toilet og badekar. I ungdomsafdelingen er der 3 værelser samt et badeværelse med brus og udgang til haven på den ene side og balkon på den anden.
KØKKENET
Køkkenet er funktionelt og hyggeligt, med udsigt til det grønne fra vinduerne, og mulighed for at åbne op mod fjordudsigten til den anden side hvis man blot fjerner en enkelt væg. I køkkenet er der spiseplads til morgenmad eller eftermiddagskaffe, samt et praktisk grovkøkken for enden af køkkenet, perfekt, hvis man har hentet blomster i haven, eller vil skylle grøntsager.
UDERUM
Haven har flere terrasser, blandt andet en med klinker, samt læ steder og udsigts terrasser. Gårdsplads og en terresse belagt med Ølandsbrud i en smuk rød farve.
FACILITETER
Til ejendommen hører et hobbyrum/værksted med plads til opbevaring af surfboard, kajak, samt andet udstyr til vandaktiviteter såfremt man ønsker at bruge stranden og fjordens mange muligheder.
samt en garage. Herudover er der strandret der deles med et par naboer….