Gl Amtsvej 9C, 3450 Allerød

3450 gl amtsvej 9c 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

På en lukket og stille villavej, helt centralt i byen, udbydes nu denne charmerende og velholdte villa. Her er I beliggende i et lille, roligt villakvarter, der huser børnefamilier med børn i alle aldre, hvor I trygt kan sende børnene ud at lege på de yderst trafiksvage veje. Fra villaen er der omtrent et minuts gang til I står ved skovbrynet og naturen udfolder sig i smukke arealer med både hundeskov og et væld af muligheder for leg, eventyr og løbe- og spadsereture gennem hele året. Her er I desuden ganske få minutters gang fra station og centrum, der lokker med hyggelige spisesteder, specialbutikker og shopping. Byen er kendt for sine gode institutioner, velrenommerede skoler og brede udvalg af idræts- og fritidstilbud for hele familien. Villaen byder velkommen fra vejen med sit charmerende ydre og inviterer indenfor via en god entré med plads til sko og overtøj. I stueetagen finder I desuden husets ene badeværelse, som er indrettet med kar samt store, lækre og lyse fællesrum. Husets køkken er gennemrenoveret i 2021 i et moderne og stilrent udtryk, med hvide, grebsløse skabselementer, integrerede kvalitetshvidevarer og masser af skabs- og bordplads. I køkkenet er der fin plads til mindre spisebord. Husets stue er særligt stor og strækker sig over mere end otte meter med hyggelig, vestvendt vindueskarnap. På husets førstesal finder I husets andet badeværelse, dette med bruser og hele seks værelser, hvoraf de fire er reelle, gedigne værelser og de to er gennemgangsværelser. Her er der oplagt mulighed for at indrette sig med walk-in closet, kontor eller legeværelse. Gennem hele huset er der en særligt charmerende atmosfære, der præges af de synlige bjælkekonstruktioner på førstesalen, de pæne plankegulve og de hyggelige, små detaljer, der kun kan findes i en bolig med historie. Villaen er løbende vedligeholdt og opdateret og fremstår velholdt og indflytningsklar. I samme ombæring som køkkenet blev renoveret, fik huset også lagt nyt tag i 2021. Her er der altså taget hånd om en af de absolut største poster, som I ikke skal bekymre jer om i mange år frem. I den skønne, uforstyrrede og syd-vestvendte have er der etableret en hyggelig, overdækket terrasse, hvor I kan nyde ophold ude, uanset hvordan vejret arter sig. Haven er desuden fuldkommen indhegnet og her kan I trygt lukke hunde og helt små børn ud at lege uden at bekymre jer. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen indenfor. Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer. Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gl Amtsvej 9C, 3450 Allerød4.595.000 kr.32.359 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.788 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 142 ㎡Grund: 1085 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1910

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x