Beskrivelse
Her kan Lillevang Skole, gode integrerede institutioner samt et bredt udvalg af sport- og fritidsaktiviteter tilgås på få minutter af de trafiksvage og rolige villaveje, ligesom områdets udbredte stisystemer hjælper med at føre børnene trygt rundt i området til både oplevelser i det fri, legeaftaler og fritidsinteresser. Her får I altså et udgangspunkt for hverdagen, hvor logistikken nemt løser sig for familiens yngste og hvor de fra en tidlig alder kan være selvhjulpne. Nærområdet byder desuden på et godt udvalg af dagligvarebutikker og herudover ligger byens centrum, med hyggelige spisesteder, caféer, god shopping, s-tog station og byens særligt mange kulturelle tilbud blot en lille cykeltur væk. F.eks Mungo park og det lokale bibliotek. Villaen på Mimosevej 6 er opført i 1972 af arkitekten Johan Christensen og er siden vedligeholdt, istandsat og opdateret. Her er der bibeholdt en flot balance mellem både de moderne og tidløse løsninger og de mange, fine, originale detaljer, der stadig er at finde gennem hele boligen. Pladsen i boligen fordeler sig over et velindrettet plan, der suppleres af en god og brugbar kælder. I inviteres indenfor via en god og lys entré, der er udstyret med et stort indbygget skab, hvorfra I kan tilgå etagens resterende rum. Med boligen får I tre gedigne og indretningsvenlige værelser, hvoraf det ene udgør den oplagte forældreafdeling, med både skabsvæg og eget badeværelse. Badeværelset her er rummeligt og indrettet med kar og separat brus. Alle tre værelser er udstyret med egen udgang til haven og fremstår meget lyse. Boligen rummer endnu et badeværelse, dette med brus. Køkkenet er indrettet med rigelig skabs, skuffe- og bordplads i et flot og tidløst design med hvide elementer og velholdte træbordplader. En halvø skaber naturlig opdeling mellem stue og køkken og udgør samtidig det oplagte sted at byde gæsterne på et glas vin mens maden tilberedes. Gennem hele boligen vidner de originale trædøre, -vinduer og skabslåger om kvaliteten af villaen, hvilket også ses på det smukke, formspændte gelænder, der følger jer ned til kælderen. Her får gør-det-selv mennesket, eller jer med den pladskrævende hobby super forhold med et stort, godt hobbyrum/værksted. I kælderen finder I desuden et praktisk vaskerum/bryggers samt et rummeligt opbevaringsrum som kan benyttes til mange formål. Til huset hører en hyggelig, solrig have, der er orienteret primært mod syd og vest og dermed byder på sol gennem hele dagen og til langt ud på aftenen. Her får I 2 skønne fliseterrasse, højbede med rig mulighed for at etablere køkkenhave samt en pæn og velholdt plæne, alt sammen omkranset af frodigt og blomstrende, levende hegn. På siden af huset er der etableret en god, lang indkørsel, der fører op under husets carport. Her er plads til flere biler. Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer. Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering….