Beskrivelse
Hvis du lige går og drømmer om at bo i et super lækkert og komfortabelt hus..? Så skulle du prøve at kigge lidt nærmere på denne super gedigne og lækre etplansvilla – bygget i 2016 – hvor alt fremtræder i tip – top stand. Her er gulvvarme – skønne lyse farver og en super god indretning uden spildplads – en rigtig god familievilla.Villaen er bygget på en dobbeltgrund på godt 1600 kvm. så her er en skøn og enkel grund – anlagt primært med stort græsareal samt terrasser, gode parkeringsforhold etc. Skønt kig over det smukke landskab. Ejendommen er beliggende i Landet by på Tåsinge – et populært sted hvor der er en god brugsforening, kort afstand til Lundby skole, børnehave og vuggestue – skolebussen holder lige udenfor døren, og ikke mindst så er byen omgivet af en smuk natur og der er aldrig langt til en tur i skoven eller en af de nærliggende badestrande. Skal du til Svendborg eller Rudkøbing – så tager den ca. 10 – 15 min.Villaen indeholder følgende rum: Entre, lækkert badeværelse med brus – toilet, bryggers med god skabsplads – teknik – plads til vaskemaskine – smart gennemgang til super lækkert og stort køkken/alrum med masser af skabsplads – alt i hårde hvidevarer – god spiseplads – masser af lys – åben forbindelse til rummelig og lys opholdsstue med udgang til skøn overdækket terrasse. Sælger har isat glas, således at denne kan fungere som en lille fin “udestue” – glassene kan skydes fra, så der er åbent ud til haven (udestuen er ikke anmeldt og godkendt i BBR), stort soveværelse med skabsvæg og direkte adgang til stort lækkert badeværelse med stor bruseniche med 2 brusere – toilet – masser af skabe, herudover findes 3 gode børneværelser.Stor integreret carport samt isoleret redskabsrum/udhus.Et virkelig lækkert hus, der faktisk er meget billigere end hvis du skal bygge et nyt…! Vi glæder os til at fremvise boligen – ring og book en tid, så mødes vi på Skovballevej 57, Landet, Tåsinge – glæd dig til at se et dejligt hus.Overtagelse aftaler vi nærmere….