Beskrivelse
Dejlig ejendom med masser af plads til hestehold
Vigtigt: Husk at se dronevideoen under nyttige links på denne side.
Vi skal hos EDC Poul Erik Bech, have fundet nye ejer til en dejlig hesteejendom, boligen er beliggende på Lunde Hovedvej 12. Herfra er der ikke langt til motorvejen, der hurtigt fører dig til Esbjerg. Ejendommen råder over en 35.100 kvm stor grund, så her er der masser af plads til hestefolde og de 5 bokse er med god plads til hestene. Hele ejendommen og markerne er omkredset af grøntbevoksning, således er der god privatliv her.
Der er til ejendommen et stort udhus, hvor der er plads til masser af opbevaring, og er man til at skrue i biler, holde store familiefester eller bare pladskrævende er der muligheder for det hele her. Der er også et stort maskinhus, her kan de nødvendige maskiner, trailer osv komme i tørvejr. Så leder I efter en ejendom med masser af plads omkring sig, så er det her boligen I skal komme og se.
Boligen indeholder: Entre med god plads til overtøj, der er desuden ved at blive forberedt til stort bryggers i en del af stalden, der støder op mod boligen. Fra entreen kommer man ind til et pænt og lyst badeværelse. Boligens køkken er med lyse trægulve og skabe, her er der god plads til opbevaring. Værelset i stueplan støder op til køkkenet og et stort værelse, der både kan bruges til børneværelse eller forældresoveværelse, der er en god stor skabsvæg hertil. Stuen og spisestue er sammenhængende dog adskilt med en flot fransk dør. I stuerne ligger et flot trægulv og man kan siddende i sofaen nyde den flotte udsigt over markerne.
1 sal: Her finder vi en fantastisk 1. sal med gulvvarme overalt. Den store repos kan bruges som ekstra stue eller multirum for børnene, de 2 store værelser er begge med flotte trægulve og synlige spær, hele overetagen har en rød tråd og fremstår lys og med god udsigt over markerne.
Har i brug for yderlige informationer eller bookning af fremvisning, kan vi kontaktes på 76104800….