Beskrivelse
300 m2 stor villa med jordvarmeanlæg
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
Kvalitetsvilla beliggende i Lunde på en 4.577 m² pragtfuld og velplejet parklignende grund hvor ’udelivet’ kan nydes i fulde drag – hvad enten det er børnene der skal spille bold eller de voksne som skal have et spil kroket.
Villaen er løbende vedligeholdt med bl.a. udskiftede vinduer ligesom der er etableret jordvarmeanlæg.
Indvendigt er den store vinkelvilla indrettet med intet mindre end 6 værelser. Værelserne har en fornuftig størrelse. Der er 2 badeværelser og et gæstetoilet. Naturligvis også baggang/bryggers. Placeret midt i boligen har I det dejlige køkken/alrum, hvor der er udgang til den sydvendte terrasse. Derudover findes viktualierum med faste hylder og plads til alle køkkenmaskinerne samt dejlig stor vinkelstue og pæn entré.
Udover den skønne villa får I også glæde af en god garage med elporte. Stort hobbyrum, i forbindelse med værelsesgangen. Der kan omdannes til teenageafdeling, spillerum eller hvad end du går og drømmer om. Har du behov for at drive webshop eller liberalt erhverv fra hjemmeadressen, får du gode rammer her. Derudover et godt værksted hvor varmeinstallationen sidder.
Udenomsarealerne – indkørsel mv. er yderst velanlagt og befæstet med flisebelægning.
Lunde er en aktiv landsby med skole, indkøbsmuligheder og off. transport med tog direkte til Varde, Esbjerg og Nørre Nebel således at en evt. børnefamilie kan sende børnene i skole – uanset alder hvad enten det er folkeskolen gymnasiet eller andet der søges.
Alt i alt en villa der absolut er værd at tage et kig på – ring til os på 75 24 66 22. Vi står klar med nøglerne alle ugens dage….