Beskrivelse
Sjæl, charme og skøn terrasse
Denne flotte murermestervilla i Hovborg er det rette valg for jer, der gerne vil bo i en hyggelig og aktiv landsby tæt på en fantastisk natur. Villaen byder blandt andet på fire gode værelser, skønne, lyse opholdsrum, toiletter på begge etager samt et lille værksted. Prikken over i’et sættes udenfor, hvor der venter en dejlig lukket have og en 40 m² stor overdækket terrasse, hvor I kan nyde udelivet i komfortable rammer.
Med adresse her kommer I til at bo i en velfungerende landsby lidt nord for Holsted, som både har egen børnehave, brugsforening samt aktivitets- og kulturhus. Der er også skolebus, som kører børnene til Holmeåskolen i Lindknud. Derudover får I let adgang til områdets storslåede natur, og der venter jer skønne naturoplevelser blandt enge, skov og marker.
Villaen er opført i 1925 og er opdateret med stor respekt for de originale detaljer – bemærk blandt andet det flotte træværk på førstesalen. I stueplan er der to sammenhængende stuer, køkken, bryggers og badeværelse samt et værelse. På førstesalen er der yderligere tre værelser og et toilet. Villaen opvarmes af luft til vand-varmepumpe fra 2019.
Villaens helt store attraktion er den store, overdækkede terrasse bag huset. Her er der god plads til både at indrette et hyggeligt loungemiljø og en spiseafdeling med kig til det grønne i den lukkede have.
Ring og bestil en fremvisning….