Beskrivelse
Nu kan du få “Drømmeboligen”
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/8 – klik på billede –
En atmosfærefuld 4-længet gård med 1,5 HA jord på Avernakø. Tankerne henledes straks til “Morten Korch”-filmene når man kommer ind på den brostensbelagte gårsplads. Herligheden består af 312 kvm. bolig samt 485 kvm. udbygninger, og har mange anvendelsesmuligheder f.eks. hobbylandbrug, Bed & Breakfast, bofællesskab, retræte, kursusvirksomhed, niche-erhverv som naturterapi (meditation) mm., samt opfylder helt sikkert også krav til den pladskrævende familie. Her er utrolig naturskønt og samtidig kort afstand til stranden.
Boligen fremstår pæn velholdt, og der er sket væsentlige løbende forbedringer igennem årene med dejligt gennemfaldende lys og hvor bl.a. 1.sal nu er fuld inddraget til bolig, og hvor det æstetiske er bibeholdt med f.eks. fritlagte spær. Fremhæves bør de ialt 3 stuer, 9 værelser samt 3 badeværelser. Ejendommen opvarmes ved varmepumpe luft til vand (år 2013).
Livet på Avernakø giver en særlig ro i den travle hverdag. Der er hyppig færgeforbindelse, med kun en ½ times sejlads med den moderne færge, som betjener såvel Avernakø som Lyø (dog 1 times overfart på hver anden tur). Gratis for øboerne dog skal der betales for bil. På færgen er der følgeordning for mindre børn ifb. med afgangen kl.14:00 fra Faaborg. Senest er der flyttet 3 familier med børn til Avernakø, hvor der nu er ca. 110 beboere. Hvert år afholdes der musikfestival. Øen byder endvidere på lystbådehavn med café, købmand, kirke samt andre nicher. SKAL ses for korrekt bedømmelse !…