Beskrivelse
Rækkehus i børnevenligt område tæt på Lindehøjskolen
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/7 – klik på billede – Dejligt rækkehus til en familie eller enlig forælder med et eller to børn, ligesom også andre familiekonstellationer vil føle sig hjemme her i de højloftede og lyse rum med en rar og imødekommende stemning. Der er passet godt på boligen af en familie, som har boet her siden 1968 og løbende renoveret efter behov. Der er således isat Velux-vinduer for at øge lysindfaldet yderligere, og et pænt og velholdt Svane-køkken har stadig mange år i sig. I får både badeværelse på første sal og toilet med afløb og mulighed for bruser i stueplan. I stueplan er det hyggeligt og anderledes i forhold til det gængse rækkehus med forskudte planer mellem køkken og stue. Ovenpå er der to værelser, og mulighed for at dele det ene op i to. I kan se frem til gode udearealer både foran og bagved. De er nemme at passe og dejlige at opholde sig på. Foran er der morgensol og bagtil masser af sol i løbet af dagen på den sydvestvendte terrasse og plænen. I kommer til at bo i et populært kvarter med legepladser i området og stisystemer til skolen og sportsklubberne. Det tager få minutter at gå til Lindehøjskolen, og der er masser af muligheder for at dyrke alt fra boldspil og svømning til ishockey, tennis og padel. Herlev Hallerne og stadion ligger tæt på. Der er skønne grønne områder til den daglige gåtur eller løbetur. Der er heller ikke langt til Herlev Gymnasium, og bussen kører til stationen, som også kun er en kort cykel- eller gåtur væk. På vejen passerer I Herlev Bymidte med gågade, butikker og restauranter. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …