Tvedvangen 28, 2730 Herlev

2730 tvedvangen 28 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Flot opdateret rækkehus i grøn lomme af Herlev

Åbent hus med tilmeldingskrav 1/8 – klik på billede –

I har heldet med jer, hvis jeres boligjagt ender foran dette rækkehus, som ligger i grønne rammer på Tvedvangen i Herlev. Husets aktiver er nemlig talrige, og med mange opdateringer inden for de seneste par år fremstår boligen flot og i fuldstændig indflytningsklar stand. Samtidig tæller boligen hele 153 m2, og derfor er der ikke tale om en mellembolig, men om en rigtig familiebolig i bynære, børnevenlige omgivelser.

Huset kobler derfor høj funktionalitet med de flotte opdateringer, som definerer boligoplevelsen fra start til slut. Faktisk er langt størstedelen af boligen gennemgået siden 2018, og i samme ombæring er den tidligere garage nu ombygget, så den i dag indeholder børnefamiliens tro væbner – nemlig et stort, godt bryggers.

Med nyslebne, ludbehandlede gulve samt filtede og nydeligt spartlede vægge venter en bolig, som er moderne i både udtryk og funktion. Ydermere følger boligen en fortrinlig planløsning, der samler opholdsrummene i stueplan, mens tre af de i alt fire værelser udgør en separat afdeling på første sal. Her finder I også et flot badeværelse fra 2020, mens det ligeledes indbydende baderum i stueplan er renoveret i 2021.

Køkkenet er hjerterummet i de fleste moderne boliger, og det gælder i udpræget grad her. Rummet fik den store tur i 2018, og det hvide, afdæmpede skabsinventar komplementeres af væggenes farvespil for en diskret, smagfuld kontrast. I kan fint indrette jer med et lille spisebord, men til større selskaber er den tilstødende opholdsstue helt ideel. Den er sindrigt indrettet i en vinkel, som naturligt skaber plads til flere separate opholdsafsnit, mens I som prikken over i’et får udgang til haven. Stuen har endda en ny, skøn brændeovn fra 2018.

Når de ydre rammer formår at leve op til de indre, så skyldes det to ting. De private udemiljøer i haven inviterer jer udenfor på solskinsdage, hvor særligt den nyslebne træterrasse fungerer som en helt naturlig forlængelse af boligen. Derudover grænser jeres egen have op til et grønt fællesareal med legeplads til foreningens yngste.

Og netop ejerforeningen er et betragteligt aktiv, hvor det gode naboskab giver sig til udtryk i sociale arrangementer året rundt. I et større perspektiv er jeres egen lille stikvej forbundet til resten af kvarteret via et grønt stisystem, hvilket gør det er nemt at komme rundt i området til fods.

Indflytningsklar, rummelig og tæt på det meste. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tvedvangen 28, 2730 Herlev5.995.000 kr.40.289 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.510 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 152 ㎡Grund: 300 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1963

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x