Beskrivelse
Pæn, lys etplansvilla med idyllisk udemiljø
Der er lagt op til udendørsstunder af den virkelig hyggelige slags, hvis denne villa på Keldgårdvej 43 i Aars bliver jeres. Udover beboelsen, der fremstår pæn, lys og utrolig veldisponeret, får I nemlig en have, som med sikkerhed vil få jeres hjerter til at slå et ekstra slag eller to.Haven er uforstyrret og anlagt rigtig fint med flere skønne opholdskroge og forskellige planter, der sørger for et dejligt, lukket miljø, hvor der er ro og rum til fordybelse. Her er blandt andet et lille gårdmiljø, hvor I kan fordrive timerne henslængt i en hængekøje, og herudover venter der to fine træterrasser, hvor I kan sidde tilbagelænet og lade minutterne blive til timer. Den ene har tilmed et vildmarksbad, så mere attraktivt bliver det ikke.Fra den rolige adresse tager det heller ikke meget mere end fem minutter at gå til Børnehaven Mejsevej, og omtrent samme tid tager cykelturen til Aars Skole og byens fine udvalg af indkøbsmuligheder.Villaen fremstår rigtig pæn såvel ude som inde, og på taget er der solceller, som er med til at holde elregningen i bund. Boligens 153 m2 er fordelt på ét plan, og med hele fire værelser, kan en børnefamilie sagtens flytte ind. Der er ligeledes badeværelse med dobbelt brusekabine og gæstetoilet samt et bryggers – og opholdsmiljøet med stue og køkken-alrum er stort, åbent og virkelig indbydende i sit udtryk. Her er både ovenlys og spots, og med den brede bordplade i det stilfulde køkken fra 2020, kan alle også tage del i madlavningen. Derudover hører der et lækkert viktualierum til. Slutteligt skal det pointeres, at der medfølger en carport og en garage med et integreret værksted.Vil I selv opleve huset og det helt fantastiske udemiljø? Så ring og bestil en fremvisning i dag….