Beskrivelse
Yderst velholdt og meget charmerende fritidshus, opført i bindingsværk med tagdækning af godt stråtag. Ejendommen fremstår i meget fin stand, da der er udført et større vedligeholdelsesarebejde i de seneste 2 år. Opvarmning via el-varme med bl.a. en helt ny luft til luft varmepumpe samt brændeovn i stuen. Nye bondehusvinduer i hele sydsiden. Indh.: Entre/bagindgang med adgang til badeværelse med bruseniché, toilet og håndvask. Soveværelse samt disp. rum. Stort hyggeligt køkken/alrum med hvidt almue-inventar – opholdsstue med brændeovn og varmepumpe, som kan fjernbetjenes. Entre samt gæsteværelse med plads til 2-4 gæster.Overalt er der klinkegulve.Indkørsel, carport med udhus. God og charmerende grund og have med the-pavillon, hvorfra der er skøn udsigt til fri natur, marker og skov. Desuden godt redskabsrum på 9 m2. Pæn og velholdt have og grund.Fritidshuset er beliggende i landlige omgivelser tæt på Vindeholme skov (500 meter) og god bade strand m.v (ca. 1.5 km. ) og ca. 15 km syd for Nakskov.Beliggende ved Østersøen hvor der er etableret en cykel-gangsti på diget med Rødbyhavn i øst og Langø i vest.Fibernet på vej….