Beskrivelse
FRITIDSBOLIG ELLER HELÅRSGRUND VED KØGE BUGT
I tredje række til Køge Bugt får I nu lidt af en mulighed: dette fritidshus er nemlig beliggende på en grund, der efter lokalplanen giver lov til at rive ned og bygge et helt nyt helårshus. Derfor kan den helt brede målgruppe se fremtiden på Brinken 106, hvor huset enten kan renoveres og give plads til sommerdrømme, eller vige pladsen for et helt nyt, så I kan få det, som I vil have det.Vi har at gøre med en grund, der virkelig er lækker hvad angår både volumen og udformning. Den orienteres mod sydvest, så I får mulighed for at udnytte solen, mens den indrammes af grønt for mest muligt privatliv. Som nævnt ligger den i tredje række fra vandet – helt perfekt hvis I nyder en morgendukkert, for så er I i badekåbeafstand fra badebro.Det hus, der står på matriklen i dag, er 42 kvadratmeter stort og dateres til 1967. Planløsningen tilgodeser de hyggelige stunder, da det primære opholdsrum kombinerer spisestue, sofastue og køkken med både pejs og loft til kip. Dertil kommer et mindre badeværelse, et soveværelse og en lille entré, mens der mod syd er adgang til en overdækket terrasse.Brinken ligger godt afskærmet fra Kystvejens trafik og er derfor en rolig og enormt eftertragtet vej på Stevns nordlige kyststrækning. Adressen hører til Strøby Egede, en by der kan lidt af hvert, hvor der både findes flere dagligvarebutikker og lokale forretninger sa??mt skole, idrætshal, grønne parker og et aktivt lokalsamfund forankret i forsamlingshuset. Nærområdet er fyldt med lokal kulturhistorie, hvor det bl.a. kan anbefales at besøge Vallø Slot eller golfbanen, og er I naturmennesker, vil I sikkert nyde en skovtur under havørnenes vinger. Det tager ikke mere end 20 minutter at køre til Køge, og skal I et smut til København, tager dén tur omtrent en time.Et større potentiale skal man lede længe efter!…