Beskrivelse
RØDSTENSVILLA MED GODE RUM
På Dejrupvej 23 har vi fornøjelsen af at sælge denne bolig, som er opført i røde teglsten og med tag af bølge-eternitplader. Boligen fordeler sig med stueplan, 1. sal og en god kælder, som er anvendelig til opbevaring.Det samlede boligareal andrager i alt 116 m2 fordelt med 88 m2 i stueplan, og 28 m2 på 1. sal. Kælderen er på 18 m2, og der er en stor dobbelt carport med tilhørende værksted på 50 m2.Have og udearealer behøver en stor overhaling bl.a. med færdiggørelse af indkørsel, træfældning og etablering af ny græsplæne. Indvendigt trænger boligen til en grundig omgang rengøring, samt maling af vægge og lofter. Hvis du kan overkomme det stykke arbejde er det en bolig som er nem at flytte ind i. Indeholder: Stor entre med plads til garderobe, hvor der også er plads til evt. at indrette et bryggers. Lyst og pænt køkken med spiseplads, hvidt inventar og pæne hårde hvidevarer – herunder bl.a. et stort gaskomfur. Rummelig stue med brændeovn. Soveværelse med skabe. Pænt badeværelse med gulvvarme. 1. sal med stort rum, der kan opdeles til værelser. Soveværelse. På 1. sal er der plankegulv og loft til kip med synlige hanebånd. Kælder med brugbare rum og god loftshøjde.På Dejrupvej 23 bor du tæt ved Anlægget – en grøn oase midt i byen. Du er tæt på skolen, børnehaven og Outrup Idræts Center. Outrup er en god og meget aktiv oplandsby til Varde, og der er ikke langt til de fine kystområder ved f.eks. Henne Strand, Houstrup og Lønne. Der er et godt, og meget aktivt foreningsliv i byen, og et stort idrætscenter med tilbud for enhver smag. Desuden en folkeskole til og med 6. klasse, børnepasningsfaciliteter, indkøbsmuligheder, sports- og fritidsaktiviteter, samt offentlig transport. Se mere på www.outrup.netEr du blevet nysgerrig, og vil du vide mere? Så kontakt Thomas Valsted hos RealMæglerne på 75454000….