Beskrivelse
Stuelejlighed i Søllerød Park med sydvendt have!
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/7 – klik på billede –
Denne skønne 3-værelses lejlighed i blok 17 har en hyggelig forhave samt en sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes hele dagen – med god plads til spisebord, havestole, krukker, mv.
Meget hyggelig lejlighed med god planløsning og masser af lysindfald. Ankomst i lille vindfang og fordelingsentré med indbyggede skabe. Indbydende spisekøkken med vaske- samt opvaskemaskine. Dobbelte franske døre adskiller stuen fra køkken-alrum. Stor, lys stue med dobbelte altandøre, ud til lejlighedens skønne have, der strækker sig i hele lejlighedens bredde. Nyere istandsat badeværelse fra 2018, med gulvvarme og store flotte vægfliser. Soveværelset er rummeligt med indbyggede skabe og mulighed for lille kontorplads.
Søllerød Park er en skøn, arkitekttegnet parkejendom med store, grønne fællesarealer, skov, sø, fodboldbane, petanquebane, legepladser, mv.
Der er gode parkeringsforhold, med mulighed for at leje egen p-plads og garage(venteliste). Derudover følger der kælderrum til lejligheden, samt fælles cykelkælder og vaskeri. Her i Søllerød Park er man tæt på indkøb hos den gode, lokale købmand, Vangeboskolen, offentlig transport samt en kort cykeltur fra Holte Station og Holte Midtpunkts mange indkøbsmuligheder. Området byder ligeledes på skønne naturområder; Geelskov, Ravnholm, Søllerød Sø mv.
Denne skønne lejlighed skal opleves – ring for fremvisning!…