Beskrivelse
Et-plans villa i lukket og naturrigt område.
På lukket vej i Gl. Holte i rolige og naturrige omgivelser, udbydes denne villa i 1 plan. Huset er bygget i 1972 og rummer 154 kvm. bolig med en skøn og ugeneret grund på 1.012 kvm. Huset er godt placeret på grunden og solen kan nydes fra morgen til aften. Haven har smuk beplantning med blandt andet rhododendron i forskellige farver.Drømmer du om at sætte dit eget præg og indrette på ny efter alle kunstens regler, så er muligheden helt oplagt her. Rammerne er gode og planløsningen er spændende.Boligen rummer indgang via fordelingsentré. Her er god mulighed for at få plads til overtøjet. Derudover er der originalt gæstebadeværelse med terrazzogulv, stort køkken i åben forbindelse med spisestuen. Køkkenet og spisestue har godt lysindfald fra både syd og øst. Via fordelingsentréen er der 3 gode og rummelige værelser og en stor dagligstue med udgang til den skønne have mod vest. Stuen har spændende indretningsmuligheder og den moderne planløsning rummer ligeledes en separat forældreafdeling fra stuen, hvor der er stor skabsvæg og eget badeværelse i samme stil som gæstebadeværelset.Ligeledes er der carport og funktionelt skur til ejendommen. Området er præget af smuk natur og plads til masser af gode gåture og oplevelser bl.a. i Søllerød Naturpark, Attemosen og Kirkeskoven og gode legepladser lige i baghaven. De hyggelige veje snor sig blandt åbne marker, hestefolde og fiskesø. Derudover kan man også benytte sig af de mange fritidsaktiviteter, som Søllerød Golfklub, Holte Rideskole, Gl. Holtegårds mange udstillinger og Rundforbi Stadion med svømning, fodbold, gymnastik m.m. Indkøb findes både i Trørød, Nærum og Holte Midtpunkt, som byder på en masse gode specialforretninger og supermarkeder. København nås i bil på 20 minutter og Vedbæk Strand er kun 5 km fra boligen….