Beskrivelse
Flot istandsat rødstensejendom i Dalmose
I udkanten af Dalmose møder I denne nydelige og flot istandsatte ejendom, der fra 1907 og cirka 50 år frem fungerede som landsbykole. Her kan I se frem til en behagelig beliggenhed med en landlig fornemmelse, men alligevel helt tæt på byens faciliteter, samt en veldisponeret planløsning med plads til hele familien. Inden for en radius af bare halvanden kilometer finder I således skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om idrætsfaciliteter og busforbindelser. Prikken over iet er den smukke udsigt over marklandskabet. På klare dage kan man sågar se Storebæltsbroen.Ejendommens høje standard skyldes ikke mindst de væsentlige istandsættelser og forbedringer, der er foretaget de seneste år. Alle er de gjort i respekt for den oprindelige stil og arkitektur, og det inkluderer blandt andet en garagebygning fra 2018, nye vinduer og døre i 2021, og samme år er badeværelset totalrenoveret. Toilettet fik samme tur året forinden, for blot at nævne nogle af de mange ændringer.I stueplanet centrerer boligen sig omkring de to sammenhængende opholdsrum. Både køkken-alrummet og stuen fremstår med massiv sildebensparket i egetræ, og takket være den flotte loftshøjde, stukken og brændeovnen er æstetikken i top. Køkkenet, der også er af nyere dato, er tilsvarende elegant i sit udtryk.Det samlede boligareal er på hele 308 kvadratmeter, og i stueplan finder I yderligere tre værelser, et badeværelse og et toilet samt et bryggers, mens førstesalen er indrettet med en stuelignende repos, der giver adgang til ikke færre end fire værelser og et disponibelt rum.Det samlede grundareal er 2.413 kvadratmeter, og rundt om huset ses en hyggelig have med en velvalgt beplantning. I den hvide udbygning har I fornøjelsen af et værksted….