Beskrivelse
Havde en vej et sprog og en mund til at tale med …
Hvorfor er sundvejene i Hellerup så attraktive? Nok lige så mange svar som der er sundveje. Havde en vej et sprog og en mund til at tale med, så ville Strandparksvej begynde med at fortælle om havnen lige for enden af vejen. Stor er det ikke, Hellerup Havn, men nok den hyggeligste på kysten. Her er plads til 100 både i vand og 200 joller på land. Strandparksvej ville også fortælle om Rosenhaven, Staudehaven og badebroen på Hellerup Strand. Og tennisbanerne selvfølgelig, de er umulige at glemme, for de giver vejen en helt særlig karakter. Og så ville Strandparksvej naturligvis fortælle, at den er sidevej til Strandvejen med caféerne og alle de lækre butikker. For pokker, hvor må det være dejligt at bo her.Lejligheden på Strandparksvej 20 ligger oppe på 3. sal. Det er her, udsigten og lyset er. Den er på 61 lækre m2 med havudsigt fra alle rum og har nyere køkken og bad. Jeps, lige til at flytte ind i. Alt er lige om hjørnet, også shopping-centeret Waterfront med indkøb, wellness, restauranter og alt, hvad hjertet begærer i dagligdagen. Ja, selv København er bare en tur på 10 minutter ad Strandvejen mod syd. Ingen andre byer så tæt på København fører til kulturelle herlighedsværdier som egen badeanstalt, sandstrand, slot og skov. Men Hellerup gør. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at sundvejene er nogle af de mest eftertragtede veje ned mod Øresund i Hellerup. Her er gå- og cykelafstand til det hele. Det var bare det….