Beskrivelse
Augustenborgs måske hyggeligste byhus
På Møllegade 6 venter et byhus fyldt med charme. Ejendommen, der dateres tilbage til 1906, rummer 162 gode og spændende kvadratmeter plus en lille vinkælder, og med sine mange fine vinkler og ærlige sjæl har vi helt sikkert ramt plet, hvis drømmen er en bolig fyldt med personlighed. Modernisering må påregnes. Gavlen har front mod selve Møllegade og trækkes en smule tilbage af den lille forhave, der fremstår velbeplantet med bede og grus. Ejendommens indkørsel er forbeholdt husstandens bil, og når den er parkeret, fortsætter turen direkte mod syd, hvor selve baghaven blomstrer. Den hyggelige oase er spækket med hyggekroge og helt genial til blomsterkrukker og siddearrangementer, mens hæk og plankeværk sørger for, at tilværelsen under åben himmel bliver så ugeneret som muligt. Her kan grilles, hygges og dyrkes grøntsager i drivhuset, mens det næsten altid er muligt at finde en solskinsplet på ét af de mange terrasseområder.Husets kvadratmeter fordeler sig over stueplan og førstesal og byder som nævnt også på et lille kælderrum, der under de fine hvælvingelofter pt. benyttes som viktualierum, men også har potentiale som vinkælder. Selve stueplan er der, hvor boligens opholdsrum centreres med en stue i husets fulde bredde, et ældre køkken, bryggers med egen indgang, badeværelse, entré og et stort, lækkert værelse med skabsplads. De fine gulve er med til at fremhæve boligens charme, ligesom også planløsningens kringelkroge gør det – og netop kringelkrogene kan udnyttes, hvis man ønsker at åbne op, så spildplads minimeres og der skabes et mere gennemgående lysindfald. Det kunne f.eks. være i forbindelse med en modernisering af køkkenet, hvor gangareal, stue og køkken kan integreres.Oppe på første sal står en stor repos som et multirum og leder videre mod ejendommens resterende to værelser og det lille gæstetoilet under de skrånende lofter, og dermed er der god plads til par, familier og enlige med børn.Møllegade løber helt centralt i Augustenborg. Krydser man Kettingvej, har man Augustenborg Skole, sportshal, pasningstilbud og SuperBrugsen foran sig, og man skal ikke skal gå længe for at nå Lillehav og Augustenborgstien langs vandet og slotsparken. Den historiske by på Als ligger velplaceret i forhold til de store veje, så pendlere hurtigt og nemt kommer til Sønderborg og resten af Sønderjylland, mens man via netop Kettingvej hurtigt er på rette spor mod Nordborg.Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….