Beskrivelse
Total indflytningsklar villa med stor garage
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/8 – klik på billede –
Jens Holdgaards Vej 105 er en fantastisk ejendom, som løbende er istandsat og renoveret. Udvendigt kan bl.a. nævnes: Decra tag, maghoni vinduer, 300 mm isolering på loftet m.m. Desuden skal det nævnes, at der er hulmursisoleret. Sælger har etableret en unik og smuk gårdhave med rindende vand, træterrasse, bede og hyggelige kroge.
Denne ejendom passer perfekt til familien, der har brug for plads og har et ønske om et stort værksted og garage. Ejendommen er beliggende med kort afstand til Den Internationale Skole, indkøb, grønne områder, centrum m.m.
Indretning: Indbydende, lyst og stort bryggers med skabe og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Herfra træder man ind i det moderne Invita køkken fra 2013, som er i åben forbindelse med den store stue. Der er i stuen etableret en karnap med et fantastisk lysindfald fra øst. I stuen er der opsat en nyere brændeovn, som spreder hygge og er med til at fordele varmen i hele huset. I forbindelse med stuen kan man komme ud i den skønne, velholdte udestue, hvor der er direkte udgang til terrassen. Tilhørende villaen er også endnu en entré. Herfra er der adgang til gæstetoilettet. I den anden afdeling af villaen findes 3 gode værelser. Det ene af værelserne har direkte udgang til den meget store garage. Soveværelse med flotte skydeskabe. Sidst men ikke mindst er her også et badeværelse med lyse klinker og og stort håndvaskearrangement.
Er ønsket en stor, velholdt og løbende istandsat villa med et fantastisk garagemiljø, så er Jens Holdgaards Vej 105 lige noget for jer….