Beskrivelse
FLOT OG VELHOLDT MURSTENSVILLA TIL DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE
Med haven grænsende op til et dejligt grønt område med legeplads til familiens yngste, og stisystem der indbyder til en hyggelig gå- eller løbetur, finder du denne rummelige villa, der samtidigt ligger centralt i byen og tæt på skole- og pasningstilbud, offentlig transport, og indkøb. Brylle byder på alt hvad du har brug for i hverdagen samt et stærkt lokalsamfund og et rigt foreningsliv, og qua sin beliggenhed med naturskønne områder på kommunegrænsen mod Odense er det et populært område for alle aldre. Huset ligger godt placeret på en dejlig lukket grund, med en hyggelig forhave der byder på parkeringsplads både foran og i den store, lukkede garage med port. Såvel forhave som baghave har terrassemiljø og i baghaven får du desuden en have med udsigt til det grønne område og god plads til leg og hygge.Boligen byder på hele 246 m2, der fordeler sig på en entré med fordelingsgang der giver adgang til et toilet, hele 3 gode værelser, et stort soveværelse med udgang til overdækket terrasse samt et badeværelse. Fra entréen er der endvidere indgang til en stor vinkelstue i forskudt plan, samt pejsestue hvor der tidligere har været indendørs pool, men som nu er indrettet som et stort depotrum til opbevaring m.m. I stuerne finder du gode detaljer som rå murstensvægge samt mange store vinduer, der giver et godt lysindfald gennem rummene. Fra begge stuer finder du desuden udgang til terrassemiljøerne i haven. Derudover byder boligen på et køkken med god opbevaringsplads, et godt bryggers med udgang til forhaven, samt et badeværelse med sauna. Fra Brylle finder du adgang til motorvejen mindre end 15 min. kørsel væk, gode busforbindelse samt regionaltoget i Tommerup St. blot 7 km væk. I Tommerup finder du desuden et større udvalg af indkøbsmuligheder, samt flere idrætsforeninger ligesom Idrætscenter Fyrtårn Tommerup, der også byder på fitnesscenter og svømmeklub, badminton, skydning, bordtennis mm. Er du på udkig efter en bolig med attraktiv beliggenhed, der kan danne rammerne for den pladskrævende familie, og samtidigt byder på godt naboskab? Så kontakt os for et nærmere kig og flere detaljer….