Beskrivelse
Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus i kuperet terræn med vandudsigt og en god lejeindtægt Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen til dette hyggelige og opdaterede fritidshus, der ligger med en flot vandudsigt trukket tilbage fra traffikstøj i Havneby, som i 2021 var udlejet for hele 69.000 DKKFritidshuset har fået pænt mindre køkken, gulve i stuen og er malet i klassik sort på facaden. Der er to værelser og badeværelse herudover med en god rumfordeling og et fint lysindfald.Der er to terrasser og gangsti af træ, som forbinder de to terrasser, hvoraf der er flot vandudsigt fra den ene. Med i købet får du også en dejlig, nem naturgrund, der er perfekt til afslappende feriedage i solen. Der er endvidere en bygning 2 fra år 1992 opført i træ med tagpap på 11 kvadratmeter med sauna, spa og en ugenert terrasse i denne forbindelse. Ejendommen opvarmes med el og luft til luft varmepumpe, som er placeret centralt i stuen. Ejendommen er tilsluttet almen vandforsyning og er endvidere spildevandskloakeret jf. ejendomsdatarapporten. Lad det være sagt med det samme, hvis du elsker strand og vand, så er Rømø det oplagte valg – her får du Nordeuropas bredeste sandstrande med masser af plads til både leg og solbadning. Der er også rig mulighed for aktive feriedage for både store og små, med alle former for surfing, sejlads og drageflyvning. Naturelskere vil også falde pladask for Rømø, da øen er dækket af storslået natur, der blandt andet byder på kuperede klitlandskaber, plantager og åbne heder. Hvis du er mere til shopping og god mad, så finder du i butikscentret Lakolk et rigt udvalg af butikker og spisesteder. Derudover tager det kun et kvarter at cykle til Havneby, hvor der blandt andet er restauranter, røgeri og golfbane. Alt i alt får man et hyggeligt sommerhus med en herlig beliggenhed, der egner sig perfekt til udlejning eller hvis man selv vil benytte det. Vi glæder os til at fremvise ejendommen for dig og naturligvis med forbehold for at det er udlejet. Velkommen til Svenskestræde 22, 6792 Rømø.Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie og Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.Du kan sende dit ønske til en fremvisning på knappen nedenfor og vi vil bestræbe os på at imødekomme dit ønske – dog skal vi først forhøre os hos sælger samt undersøge i vores kalender. Vi ringer til dig for at aftale endelig tid for en fremvisning. Kontoret har ferielukket i uge 29….