Beskrivelse
SMUK LUKSUSVILLA PÅ KANTEN AF MARKERNE
Er I til det strømlinede og luksuriøse, og har I kastet jeres kærlighed på Stevns, vil I gøre klogt i at styre mod Thorsvænge 187. I dette nye, attraktive kvarter, hvor I kommer til at bo lige ud til de åbne marker, er der nemlig gjort en kæmpe indsats for kun at introducere de bedste materialer til indretningen, og som resultat deraf er det et gennemført hjem, som I nu kan kalde jeres.INDRETNINGAllerede fra første gang, I træder indenfor i indretningen, mærker I, hvordan det er de moderne tanker, der driver stilen. Det er især tydeligt i villaens imponerende hjerte, det store køkkenalrum med gennemgående lysindfald, der præsenterer sig med flotte, sorte gulvfliser og et tidløst køkken holdt i hvide og sorte nuancer. Et sæt franske dobbeltdøre giver en naturlig sammenhæng til den lækre tv-stue, hvor der er så rigeligt med plads til samværet. Desuden rummer stueplan også et dejligt forældrebadeværelse med fuld skabsvæg og en suite badeværelse samt en værelsesafdeling med endnu to værelser, badeværelse, bryggers og dør direkte ind til garagen.Fra alrummet leder den trappen mod førstesalens imponerende udsigtsstue, der har den flotteste udsigt over Rødvigs marker. Etagen indeholder desuden tre gode værelser og boligens sidste store velværebadeværelse.EJENDOMSærligt børnefamilien vil sætte pris på at have så meget plads. Ejendommen fra 2013 har nemlig enormt mange kvadratmeter inde såvel som ude – og den grønne, nemme have grænser op mod markerne, så volumen føles endnu bedre. Her er selvfølgelig også gode terrasseområder, så solen kan nydes dagen lang.OMRÅDEUdstykningen i det nordlige Rødvig er helt fantastisk, både når det kommer til det nære naboskab og til de omkringliggende omgivelser. Udover at være placeret enormt naturskønt er der nemlig ikke langt til hverken skoler og institutioner eller byens hyggelige lystbådehavn, hvorfra man kan stævne ud på bølgen blå. Der er i øvrigt ikke mange minutters gang til Sydstevnshallen, til indkøbsmuligheder og til byens restauranter, mens det tager 40 minutter at køre til Køge….