Beskrivelse
Velholdt etplansvilla nær skov, by og strand
Find jer godt til rette i denne indbydende etplansvilla, hvor en bekvem og naturskøn beliggenhed i Boestofte følger med. I får fornøjelsen af et solidt hus fra 1986, der rummer en gennemtænkt planløsning på 144 kvadratmeter. Dertil hører en carport og en nem, lukket have, hvor I kan nyde udelivet klos op ad skovbevokset natur.Boestofte er en rolig landsby få kilometer nordvest for Rødvig, og her venter jer en fredelig tilværelse blandt friland og natur. Skoven danner sågar en naturskøn kulisse om matriklen. Jeres nye hjem er velplaceret på en lukket villavej, hvor børnefamilier trives, og I kan nemt tilgå alle familielivets fornødenheder i Rødvig eller Store Heddinge. Særligt Rødvig er et besøg værd, som med sin stemningsfulde atmosfære og sandstrand er oplagt til sommerens udflugter.Ejendommen tager godt imod jer på den velanlagte grund. Den brede indkørsel fortsætter langs med huset og fører til carporten, hvor I også kan udfolde jer med praktiske hobbyer. Haven er lukket af hæk hele vejen rundt og leverer god plads til festlige arrangementer og udendørs leg. Særligt den overdækkede fliseterrasse kommer til sin fulde ret, når sommerens grillmiddage står for døren.Inden døre møder I det indbydende interiør. Stuen udgør boligens primære opholdsmiljø, hvor der er rigeligt plads til at samle familie og venner om stemningsfulde stunder. Her strømmer dagslyset ind, og den behagelige atmosfære skyldes også de pæne parketgulve i kvadratmønster. Køkkenet befinder sig særskilt og danner en dejlig ramme om madlavningen med sit funktionelle, klassiske design. Der er tilmed rum til en spiseplads.Boligarealet er gennemtænkt, idet I som forældre kan se frem til private gemakker med direkte adgang til et badeværelse, mens børnene kan finde sig til rette i egen fløj, hvor de har husets øvrige badeværelse til rådighed. Alle værelser har indbygningsskabe….